Annonce:
Annonce:

Kvinde alvorligt såret efter skambid fra rottweiler

Hundens ejer stak efterfølgende af fra stedet

Foto: Rasmus Flindt Pedersen
Foto: Rasmus Flindt Pedersen
Annonce:
Følg Krimi

Torsdag aften blev en 47-årig kvinde skambidt i ansigtet af en rottweiler i Toftlund i Sønderjylland.

Episoden fandt sted ved Toftlund Hallen omkring klokken 20.00.

Det skriver Syd- og Sønderjyllands Politi på Twitter. 

Alvorligt kvæstet blev kvinden kørt til Odense Universitets Hospital, mens hundens ejer stak af fra stedet. Han har dog meldt sig selv til politiet senere på aftenen.

Ifølge politiet var hunden i snor, da den bed kvinden. Hændelsen fandt sted ved Toftlund Hallen torsdag aften.

- Så vidt jeg har forstået, var der ingen konfrontation mellem den mand, der gik med hunden, og kvinden. Men pludselig bliver hun altså bidt, mens hunden var i snor, siger vagtchef Henrik Sønderskov.

Uden varsel

Tidligere torsdag oplyste vagtchef Erik Lindholdt til JydskeVestkysten, at videoovervågning fra stedet har givet politiet et indblik i, hvad der er sket.

- Kvinden kommer gående og ser en mand, der går med sin hund i snor. Kvinden vil gerne hilse på hunden, og så bider den hende. Det er ret voldsomt og lader til at være uden varsel, oplyste Erik Lindholdt.

Det er endnu uvist, hvad der skal ske med rottweileren, der har et udenlandsk hundepas.

- Hunden er anbragt på et internat. Nu skal vi have stykket hændelsesforløbet sammen, før der bliver taget stilling til, hvad der skal ske med hunden, siger Henrik Sønderskov.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:
København skal være en by i provinsen
Annonce:
Annonce:

... Dom over Haas

Annonce:
Annonce: