Kvinde bed Aldi-medarbejder i armen

Politiet er på jagt efter en fedladen kvinde, som bed en butiksmedarbejder

En Aldi-medarbejder i Nordsjælland blev mandag overfaldet af en kvinde, som blev vred over en udsolgt likør. Arkivfoto: Christian Lykking
En Aldi-medarbejder i Nordsjælland blev mandag overfaldet af en kvinde, som blev vred over en udsolgt likør. Arkivfoto: Christian Lykking

En 31-årig kvindelig medarbejder i Aldi i Fredensborg kontaktede tirsdag politiet for at anmelde en af kunderne i butikken.

Medarbejderen var nemlig blevet bidt i armen af en kvinde, som var vred over, at hun ikke kunne få den bestemte type likør, hun var kommet ind i butikken efter.

Det skriver Nordsjællands Politi i døgnrapporten.

Hændelsen fandt sted dagen forinden, altså mandag eftermiddag, hvor kvinden var kommet ind i butikken og havde spurgt efter en likør.

Den pågældende type af alkohol var udsolgt, og Aldi-medarbejderen havde i stedet foreslået kvinden at købe en lignende likør - men det forslag faldt ikke i god jord.

Kvinden, der beskrives som værende dansk-udseende, gråhåret, fedladen, 50-60 år gammel og iført briller, råbte af medarbejderen og bed hende efterfølgende i armen.

Hun forlod efterfølgende butikken, og politiet leder derfor efter hende.

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste historier, så du altid får det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokale nyheder

Få nyheder fra dit nærområde, og hold dig opdateret på vejr, trafik og erhvervs-nyheder i dit nabolag.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant?? Gem artiklen til senere.

En del gerningsmænd synes at gå fri