Kvinde død i ulykke

En cyklist er erklæret død efter at være blevet påkørt af en lastbil

En kvindelig cyklist har tirsdag mistet livet i alvorlig færdselsulykke i Ringsted. Video: Locel Eyes

En kvindelig cyklist har været involveret i en alvorlig færdselsulykke i Ringsted.

Tirsdag eftermiddag blev hun påkørt af en højresvingende lastbil. Hun blev erklæret død på ulykkesstedet kort før klokken 17.

Det oplyser Midt- og Vestsjællands Politi til Ekstra Bladet.

Ulykken skete ved rundkørslen Haslevvej / Østre Ringvej / Bragesvej.

Redning og politi har arbejdet på stedet i flere timer siden ulykken.

- Nu skal vi have talt med lastbilschaufføren og have foretaget nogle undersøgelser. Det kommer til at tage nogle timer, sagde vagtchef hos Midt- og Vestsjællands Politi Lars Gallasz til Ekstra Bladet tidligere.

Politiet oplyser klokken 19, at man nu er færdige på stedet.

Ringvejen fra Jættevej mod rundkørslen var spærret. men politiet arbejdede, men den er nu genåbnet.