Kvinde død under ædekonkurrence

En tragisk hændelse fandt sted, da en kvinde døde under ædekonkurrence i Australien

En 60-årig kvinde har mistet livet, efter at hun fik et anfald under en ædekonkurrence i Australien.

Det skriver BBC.

Konkurrencen fandt sted i forbindelse med 'Australia Day' - den australske nationaldag - på et hotel i Hervey Bay i Queensland

Her spiste deltagerne den australske sponge cake lamington om kap, men det gik grueligt galt for den 60-årige, der faldt om efter at have taget en ordentlig mundfuld.

Der blev udført hjertemessage på kvinden, der blev hastet til hospitalet. Senere gik hun dog bort som følge af anfaldet.

Hotellet har skrevet en opdatering på sin Facebook, hvor de sender tanker til de efterladte.

Artiklen fortsætter under opslaget ...

'Medarbejderne på Beach House Hotel sender de dybeste kondolencer til venner og familie til vores gæst efter den tragiske begivenhed på vores på hotel på Australia Day.'

Samtidig takker de både politi, redningsmandskab og de andre gæster for hjælpen, da kvinden pludseligt fik det dårligt.

Ædekonkurrencer er en populær gimmick på Australia Day, hvor australiere landet over deltager i konkurrencer om at spise tærter, kager og hotdogs hurtigst.