Kvinde dræbt i Svendborg

To personer er anholdt for drab på en 33-årig kvinde.

Følg Krimi

Ved du noget, så kontakt os. Sms/mms til 1224 (alm. takst), eller mail til 1224@eb.dk.

Fredag aften modtog politiet en anmeldelse om, at der befandt sig en livløs kvinde på en adresse i Svendborg.

Da politiet rykkede ud, mødte de en 32-årig kvinde og en 44-årig mand på adressen.

Trods genoplivningsforsøg lykkedes det ikke at redde den 33-årige kvinde.

Noget tyder på, at kvinden er dræbt, oplyser Fyns Politi.

Politiets efterforskning peger imod, at der tidligere på dagen har været drikkelag på adressen. De har dog ingen oplysninger om, hvad motivet til forbrydelsen kan være.

To personer er anholdt. De er blevet afhørt i løbet af natten og fremstilles i grundlovsforhør lørdag klokken 11.

Efter grundlovsforhøret er den 32-årig kvinde blevet varetægtsfængslet i 26 dage. Manden er fortsat sigtet, men er blevet løsladt.

Ofte tumult i lejligheden
Drabet på den 33-årige kvinde skete i hendes lejlighed på Sankt Jørgens Vej. Hun boede ved siden af den 32-årige kvinde, der er sigtet for drabet.

Pernille Heidi Bertelsen er nabo til de to kvinder, og hun var hjemme fredag aften.

Hun fortæller, at hun hørte den dræbte og den anholdte skændes. 

- Politiet har været her tit og ofte. Jeg var næsten klar over, at der ville være ballade igår. Der var lidt råben højt og lidt tumult, da jeg kom hjem, fortæller naboen.

- På et tidspunkt bliver der råbt ude på gangen. 'Hun er død, hun er død!'. Jeg kommer derude, og så står den anholdte og råber. Jeg kigger ind i lejligheden, og så ligger hun livløs på gulvet.

Herefter ville hun ringe til politiet.

- Jeg skulle lige til at ringe 114, men så buldrer det på trappen, og der kommer seks-otte betjente løbende op, fortæller hun.

Den 33-årige kvinde efterlader sig to døtre. De pårørende er underrettet lørdag eftermiddag.

Se mere video på LocalEyes.dk.

Seneste nyt

Himmelråbende åndssvagt, at vi først ophæver restriktionerne på tirsdag

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.