Kvinde faldt ud af vindue: Samlever fængslet

En 35-årig mand er blevet varetægtsfængslet i fire uger, efter hans samlever faldt ud fra 1. sal fredag aften

Følg Krimi

Fredag aften faldt en 34-årig kvinde ud af et vindue fra 1. sal i en ejendom i Silkeborg, og hendes 35-årige samlever blev efterfølgende sigtet.

Han er lørdag blevet fremstillet i grundlovsforhør, og vagtchef hos Midt- og Vestjyllands politi Jesper Brøndum oplyser til Ekstra Bladet, at manden er blevet varetægtsfængslet i fire uger frem til 18. februar.

Ifølge Midtjyllands Avis er manden sigtet for at have begået livsfarlig vold mod kvinden, som har fået alvorlige traumer efter faldet. Hun er i stabil tilstand.

Vagtchefen kan ikke oplyse til Ekstra Bladet, hvordan manden forholder sig til sigtelsen, eftersom grundlovsforhøret, der foregik i Retten i Holstebro, blev afholdt for lukkede døre.

Det var ifølge Ritzau et vidne, der omkring klokken 23 fredag aften anmeldte episoden, der fandt sted på Nygade i Silkeborg, til politiet. Kvinden blev efterfølgende kørt til Aarhus Universitetshospital.

Ubegrænset Sport
Ekstra Bladet
Så løber du aldrig tør
79
,-
/md.
LIGE NU

Mere fra Ekstra Bladet+

Tak til børnene for at give deres liv

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Udforsk Ekstra Bladet+