Annonce:
Annonce:

Kvinde franarret større pengebeløb

Søndag fik en 68-årig kvinde et opkald fra to mænd, der udgav sig for at være politifolk. Her blev hun narret til at overføre et større beløb

Annonce:
Følg Krimi

Søndag aften klokken 18 fik en kvinde fra Smørum et opkald.

I den anden ende var to mænd, som præsenterede sig som politifolk fra Danmark og Sverige.

Det oplyser Nordsjællands Politi i døgnrapporten.

'De to mænd overbeviste kvinden om at overføre et større pengebeløb til en "sikker konto", hvilket hun gjorde', skriver politikredsen.

Kvinden anmeldte hændelsen klokken 02.47 - natten til mandag.

Beder aldrig om følsomme oplysninger
Politikredsen skriver i døgnrapporten, at politiet aldrig vil ringe til borgere for at få udleveret personlige oplysninger og/eller kontooplysninger.

Politiet vil heller ikke bede folk om at overføre penge.

'Hvis man bliver ringet op af nogen, som forsøger at lokke en til at udlevere person- og/eller bankoplysninger eller til at overføre penge til en konto, er det bedst at lægge røret på med det samme', lyder opfordringen.

Annonce:

Langt fra første gang
Det er ikke første gang og desværre nok heller ikke sidste gang, at en borger bliver udsat for svindel i lignende omfang.

I slutningen af 2022 blev en 72-årig kvinde fra Ringsted kontaktet af en, der udgav sig for at være kriminalassistent.

Kvinden gjorde, som hun blev bedt om og overførte omkring 200.000 kroner.

'Hverken banken eller politiet kontakter nogensinde borgerne på den måde. Svindlerne er meget veltalende og udnytter typisk den forvirring, der opstår, når de ringer og påstår, at ens penge er i fare for at blive stjålet her og nu'.

'Vi opfordrer fortsat folk til at snakke med deres ældre pårørende om risikoen for at blive svindlet', lød det dengang fra Midt- og Vestsjællands Politi.

FAKTA: Sådan undgår du at blive offer for telefonsvindel

Adskillige danskere bliver hvert år franarret store summer penge af svindlere, der ringer ofrene op og overbeviser dem op, at de skal overføre deres opsparing til andre konti.

Onsdag oplyste Midt- og Vestsjællands Politi, at to ældre kvinder fra Køge inden for den seneste uge er blevet svindlet for over en million kroner til sammen.

Her er nogle gode råd til, hvordan du undgår at blive offer for samme skæbne. Rådene er fra politiassistent Randi Mortensen fra Midt- og Vestsjællands Politi.

Hun arbejder i det kriminalpræventive sekretariat og har beskæftiget sig med en række svindelsager.

* Fjern dit telefonnummer fra nummeroplysningssider som Krak, De Gule Sider og 118.dk. Det er på disse sider, at svindlerne finder deres ofre.

* Gør profiler på sociale medier private, så de ikke er åbne for alle. Svindlerne kan finde informationer på eksempelvis Facebook, der gør, at de over for ofrene kan lyde som om, de kender dig.

* Tænk dig om, hvis du bliver ringet op af en, du ikke kender - især hvis det er et uventet opkald.

* Lad dig ikke snyde af, at telefonnummeret, der bliver ringet op fra, kan minde om det, din bank eller politiet har. Svindlerne kan få deres telefonnumre til at minde om dem.

* Du må aldrig give bankoplysninger over telefonen eller udlevere oplysninger om hæve- eller kreditkort. Din rigtige bank har dine oplysninger, og politiet vil aldrig efterspørge dem.

* Tal med pårørende om risikoen for at blive snydt.

* Skulle uheldet være ude, og du finder ud af, du er blevet svindlet, så spær dit eller dine hæve- og kreditkort hurtigt muligt og anmeld det til politiet.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:
En bonus på 300 mio. kr. for at handle el - virkelig!?
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Bagholdet

Annonce:
Annonce: