Kvinde gruppevoldtaget i Malmø: Gik alene hjem om natten

Natten til fredag gik en kvinde alene hjem fra Malmø forstaden Arlöv. Her blev hun overfaldet af fem mænd, der voldtog hende

Tidligere har der været voldtægtsforsøg i Malmø. Foto: Johan Nilsson
Tidligere har der været voldtægtsforsøg i Malmø. Foto: Johan Nilsson
Følg Krimi

På vej hjem fra et værtshus natten til torsdag gik en kvinde alene hjem gennem byen Arlöv, der er en forstad til Malmø.

Kvinden gik ifølge Expressen hjem ad et stisystem, da hun blev mødt af fem mænd.

Det svenske medie skriver, at de fem mænd angreb, mishandlede og voldtog hende.

Malmøs Politi vil på nuværende tidspunkt ikke bekræfte, hvor mange formodede gerningsmænd, der står bag voldtægten.

Men de fortæller, at de modtog anmeldelsen om voldtægt 01.44 torsdag nat.

'Modtagelse af anmeldelse af grov voldtægt. Ingen mistænkte gerningsmænd og ingen detaljer om hændelsen' står der i politiets officielle rapport.

Igen: Svensk kvinde anmelder overfaldsvoldtægt

'Du skal ikke hjem'
En ambulance kørte kvinden til hospitalet, efter hun selv havde formået at tilkalde politiet og anmeldt hændelsen.

Ifølge Expressen skulle de fem mænd have spurgt kvinden, hvor hun var på vej hen. Her til svarede kvinden, at hun skulle hjem.

'Nej, det skal du ikke', sagde de til hende, skriver Expressen.

Angiveligt skulle gerningsmændene have sparket kvinden i jorden for derefter at rive hendes bukser af og voldtage hende.

Politiet har ikke noget signalement af gerningsmændene.

Mere fra Ekstra Bladet+

Er Danmark for lille til store hemmeligheder?

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Udforsk Ekstra Bladet+