Kvinde holdt handicappet søster som fange i skab i syv år

Hun blev afsløret, da en håndværker pludselig opdagede skabet

Foto: Shiawassee County Sheriff Office via AP.
Foto: Shiawassee County Sheriff Office via AP.

46-årige Candy Lawson fra er kendt skyldig for vanrøgt, efter hun har holdt sin adoptiv-søster, der er handicappet, indespærret i et skab i syv år.

Det var en håndværker, der i 2015 opdagede, at søsteren levede som fange i huset. Under retssagen kom det frem, at søsteren kun overlevede på en begrænset mængde mad og vand, og at hun havde en spand som toilet.

Søsteren er hverken i stand til at snakke eller høre, og da hun blev fundet, vejede hun efter sigende kun 32 kilo.

Det skriver flere amerikanske medier, heriblandt New York Times og ABC.

Aldrig set noget lignende
På baggrund af et tippet opsøgte politiet Candy Lawson på hendes bopæl i juli 2015, hvor de ifølge NBC News fandt den dengang 42-årige søster, der havde smerter og var dehydreret. Hun var efterfølgende indlagt på hospitalet i en uge.

- Da jeg så offeret .. Jeg har været i politiet i 35 år, og jeg har aldrig set et misbrug mod en voksen i en sådan grad, fortalte Nick Chiros, der er politichef, ifølge NBC News.

I årene, hvor misbruget skete, boede Candy Lawsons datter, svigersøn og to børnebørn også i hjemmet.

Strafudmålingen finder sted 27. oktober, og ifølge NBC News kan Candy Lawson risikere at få op til 15 års fængsel.