Kvinde med baby beskudt med fyrværkeri: - Jeg har aldrig været så bange

En 30-årig kvinde blev søndag beskudt direkte med fyrværkeri af en gruppe unge mænd uden for sin bopæl i Herlev

I Herlev-bydelen Hjortespring blev en 30-årig mor søndag aften beskudt med fyrværkeri, da hun stod med sit spædbarn på armen. Foto: Kenneth Meyer
I Herlev-bydelen Hjortespring blev en 30-årig mor søndag aften beskudt med fyrværkeri, da hun stod med sit spædbarn på armen. Foto: Kenneth Meyer
Følg Krimi

Ved du noget?

Indsend billede el. video

Maks. 5MB

- Det er ligesom en dårlig film. Jeg løber med et skrigende barn på armen hen imod min opgang og forsøger at komme ind.

Søndag aften blev en 30-årig kvinde og hendes ni måneder gamle baby mål for en gruppe unge mænds nytårskrudt uden for kvindens hjem i bydelen Hjortespring i Herlev.

Kvinden frygter, at noget lignende kan gentage sig, og derfor ønsker hun at være anonym. Ekstra Bladet er bekendt med hendes identitet.

Kvinden fortæller, at hun stod ved sin bil med sin baby på armen og forsøgte at få sin hund med sig. 8-10 unge mænd stod i nærheden og skød vildt om sig med fyrværkeri, og det gjorde hunden nervøs.

- Derfor råber jeg af mine lungers fulde kraft, om ikke de vil holde pause, fordi jeg har en baby på armen. Det resulterer så i, at de skyder det direkte hen mod mig, mens de råber 'fucking godt nytår'.

- Og jeg skriger endnu mere panisk, om de vil stoppe, og så gør de det igen, fortæller kvinden.

Fyrværkeri-krig: To personer anholdt

Fyrværkeriet eksploderede omtrent halvanden meter fra kvinden, inden hun nåede uskadt ind i sin opgang.

- Jeg har aldrig været så bange i mit liv. Det var så ubehageligt.

- Hvis det bare var mig, så var det, hvad det var, men jeg står med et barn, og jeg skriger til dem, at jeg står med et barn, og så retter de det mod mig. Der kunne man have slået ihjel, siger hun.

Den 30-årige kvindes oplevelse er ikke enestående. De seneste dage har der særligt på Nørrebro i København været flere episoder, hvor unge skyder fyrværkeri mod tilfældige forbipasserende.

Efter voldsom ulykke: Nu griber politiet ind

Politi søger vidner
Københavns Vestegns Politi bekræfter, at de modtog en anmeldelse fra den 30-årige kvinde søndag klokken 19.13.

Herefter afsøgte flere politipatruljer området uden at finde frem til de unge.

'Det er en sag, som Københavns Vestegns Politi tager alvorligt, og vi hører gerne fra vidner med kendskab til sagen.'

'At skyde efter andre med fyrværkeri er både farligt og uacceptabelt – ikke mindst når det sker mod en kvinde med et lille barn på armen. Jeg vil gerne understrege, at sådanne sager som udgangspunkt er strafbare, og at der bliver kørt målrettet på at stoppe denne tendens,' skriver politiinspektør Flemming Madsen i en mail til Ekstra Bladet.

Politiet oplyser desuden, at de i en lignende sag fra Herlev har identificeret to unge drenge på 16 år. De to er mistænkt for at have skudt fyrværkeri mod to jævnaldrende piger.

Dette forhold er politiet fortsat i gang med at undersøge.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Kvinden stod ved sin bil med sit ni måneder gamle barn og sin hund, da en gruppe unge flere gange affyrede fyrværkeri direkte mod hende. Foto: Kenneth Meyer
Kvinden stod ved sin bil med sit ni måneder gamle barn og sin hund, da en gruppe unge flere gange affyrede fyrværkeri direkte mod hende. Foto: Kenneth Meyer

Vil flytte
Den 30-årige kvinde, som søndag aften blev beskudt med fyrværkeri, har allerede taget konsekvensen af den voldsomme episode.

- Vi har lavet alle nytårsplaner om. Vi kører hjem til min svigerfamilie på Fyn nu her, for jeg skal ikke være her, siger hun.

Hun og familien har også planer om at finde et andet sted at bo efter nytår.

- Jeg skal ikke have et barn, der skal vokse op sådan et sted her, hvor man kan blive beskudt.

- Jeg har bankende hjerte, når jeg går ned til min bil nu, også selvom der ikke er nogen. Det sidder i kroppen, og det kommer det til at gøre længe, siger hun.

Overlæge: Nytårsraketter kan slå ihjel

Fyrværkeri-krig på Nørrebro: - Det er utrygt

Mere fra Ekstra Bladet+

Mettes skamløse spinshow

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Udforsk Ekstra Bladet+