Annonce:
Annonce:

Kvinde sigtet for drab og partering

En ældre kvinde er sigtet for at have dræbt sin mand og parteret liget med en fukssvans

Både politi og retsarkæologer har lavet undersøgelser ved kolonihaven tirsdag. Video: Kenneth Meyer
Annonce:
Følg Krimi

Ved du noget? Tip os på 1224@eb.dk eller sms/mms på 1224 (alm. takst)

RETTEN I GLOSTRUP (Ekstra Bladet): En 68-årig kvinde er sigtet for at have dræbt sin mand og efterfølgende parteret liget med en fukssvans, hvorefter hun gemte hoved og et ben i husets fryser og gravede de resterende ligdele ned i en blomsterkumme i haven.

Det fremgår af sigtelsen mod kvinden, der netop nu bliver fremstillet i grundlovsforhør.

Ifølge sigtelsen skete drabet på en pt. ukendt måde på et ikke nærmere kendt tidspunkt omkring juli 2018 på en adresse i Herlev. Hun er subsidiært sigtet for straffelovens paragraf 239, som er medlidenhedsdrab.

Annonce:

Hun er desuden sigtet for senere at have gravet ligdelene op igen og efterlade disse på Krebsdammen i Herlev på et ukendt tidspunkt samt senere at have taget hoved og ben op af fryseren natten til 5. november og gravet det ned i kolonihaveforeningen Hjortespring tæt på hjemmet.

Teknikere var også til stede i haveforeningen Hjortespring i Herlev, hvor kvinden er sigtet for at have gravet ligdele ned. Foto: Kenneth Meyer
Teknikere var også til stede i haveforeningen Hjortespring i Herlev, hvor kvinden er sigtet for at have gravet ligdele ned. Foto: Kenneth Meyer

Nægter drab
Kvinden virkede lidt forvirret, da hun kom ind i retten til grundlovsforhøret i Retten i Glostrup.

Da dommeren spurgte, om det kunne passe, at hun blev anholdt klokken 12.10 i går, svarede hun:

- Ja, det er deromkring. Ja, det må det være.

Hun var iført en beskidt fleecejakke og har gråt, tyndt hår.

Hun nægtede sig via sin forsvarer skyldig i manddrab og paragraf 239, men erkender dele af de faktiske omstændigheder vedrørende partering og nedgravning.

Anklagerfuldmægtig Rebekka Have begærede dørlukning med henvisning til, at offentlighed på afgørende måde kan hindre sagens opklaring i forhold til påvirkningsrisiko og fjernelse af spor på nuværende tidspunkt. Hun tilføjede dog, at der ikke er mistanke om gerningsmænd på fri fod.

Annonce:

Dommeren valgte, trods protester fra pressen, at lukke dørene. Der kom ligeledes navneforbud for kvinden og hendes mand.

Hendes forsvarer, Bjørn Lund Madsen, oplyste, at hans klient er psykisk påvirket og meget berørt af situationen og ønsker, at sagen skal forløbe på så skånsom en måde som muligt på grund af hendes psykiske tilstand.

Tre gerningssteder
Der er altså tale om tre gerningssteder, ifølge politiets sigtelse. Et hus i Herlev, Krebsdammen og kolonihaveforeningen Hjortespring i Herlev.

Retsarkæologiske eksperter fra Moesgaard Museum medvirker til undersøgelser på gerningsstedet.

Retsarkæologiske eksperter fra Moesgaard medvirker til efterforskningen. Foto: Kenneth Meyer
Retsarkæologiske eksperter fra Moesgaard medvirker til efterforskningen. Foto: Kenneth Meyer

Hen under aftenen i går bevogtede folk fra Hjemmeværnet adressen.

Foto: Kenneth Meyer
Foto: Kenneth Meyer

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Mere fra Ekstra Bladet+

I naturen foregår sex, vold, incest og voldtægter
Annonce:

Udforsk Ekstra Bladet+

Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:
Annonce:
Annonce: