En 33-årige kvinde blev tilsyneladende så uvenner med en bilist i Fiskergyde i Aarhus omkring klokken 03.50 i nat, at hun valgte at sparke til bilen.
Det skriver Østjyllands Politi i deres døgnrapport.
Sparket resulterede i en større bule i bilen, og derfor kontaktede bilisten politiet. Da en patrulje ankom til stedet, blev hun sigtet for hærværk.
Det var den 33-årige kvinde tilsyneladende ikke tilfreds med, så hendes videre ageren på stedet endte med, at hun blev anholdt.
Under anholdelsen blev en af betjentene bidt i underarmen i kvinden. Hun er derfor nu også sigtet for vold mod tjenestemand.
--------- SPLIT ELEMENT ---------
Lyt til Ekstra Bladets aktuelle krimipodcast 'Afhørt'. I den nyeste episode taler vi om en skudepisode på Nørrebro, der menes at bunde i en konflikt mellem unge fra det kriminelle miljø, og om sagen med drill-rapperen Miklo, der er tiltalt i en voldsom sag.