Politiet i Wichita, Kansas i USA leder efter en kvinde, som sked i en forretning, der sælger skønhedsprodukter.
I stedet for at gå på toilettet, valgte hun at sætte sig ned og besørge i forretningen, som ikke kun ødelagde rengøringspersonalets dag, men også otte parykker.
Det skriver New York Post.
Kender kvindens identitet
Myndighederne ville i første omgang ikke ud med kvindens identitet, men nu har politiet i Wichita bekræftet identiteten på vedkommende, som blev fanget på et overvågningkamera midt i akten.
Det hele foregik i butikken Mid-K Beauty Supply 10. maj.
Desuden tilføjer politiet i en Facebook-tråd, at de ikke ønsker flere af nedenstående typer henvendelser fra borgerne.
'Vi har allerede bekræftet, at det ikke er Amber Heard. Så lad venligst være med at ringe eller sende mails om denne information til os! Tak!'.
Det er med henvisning til den retssag, som kører mellem Amber Heard og Johnny Depp.