Kvinde styrtede i å i nat

Reddet op af forbipasserende og betjente i nat

Foto: Google Maps
Foto: Google Maps

En ung kvinde styrtede kort efter midnat i Aarhus Å, oplyser politiet til Ekstra Bladet.

- Jeg ved ikke, hvorfor kvinden, der er i tyverne, faldt i åen. Det skete ved Europaplads. Heldigvis blev hun reddet op igen efter tre minutter, siger vagtchef Thomas Hinge, Østjyllands Politi, til Ekstra Bladet.

Det var forbipasserende og tilkaldte betjente, som ved fælles hjælp fik bjærget den forfrosne kvinde op igen.

- Det siger sig selv, at det er farligt at falde i vandet, når temperaturerne er så lave. Heldigvis har kvinden det godt og det var ikke nødvendigt at indlægge hende, siger vagtchefen.

Vagt-chefen har ikke yderligere oplysninger i sagen.