En kvinde og en mand er tiltalt for voldtægt af en værgeløs kvinde. Det skriver Sjællandske Nyhder.
Både den 26-årige kvinde og den 32-årige mand, skal dømmes for voldtægt, mener anklagemyndigheden.
Voldtægten fandt sted i mandens lejlighed tilbage i august måned en fredag aften efter midnat, hvor den forurettede ikke var i stand til at modsætte sig voldtægten, eftersom hun var beruset, ifølge anklageskriftet.
Den 32-årige mand gennemførte samlejet, men den 26-årige kvinde er også tiltalt, da hun lå afklædt og berørte den forurettede flere steder på kroppen. Den 26-årige kvinde er medvirkende til voldtægten ved sin tilstedeværelse og opfordring, ifølge anklageskriftet.
Begge tiltalte kan se frem til fængselsstraf, og den 26-årige kvinde står til at blive udvist af Danmark, såfremt de kendes skyldige.
Sagen kommer for en dommer i Retten i Roskilde i starten af januar.