Kvindelig cyklist i livsfare - ramt af bil

Tidligt mandag morgen blev en kvinde ramt af en bil, da hun kom cyklende på Vilstedvej ved Løgstør

Følg Krimi

En nordjysk kvinde er mandag morgen i livsfare, efter at hun kort før klokken seks blev kørt ned af en bil på Vilstedvej ved Løgstør.

Kvinden, der kom kørende på sin cykel, blev ramt bag fra af en personbil, siger vagtchef Per Vagn Nielsen, Nordjyllands Politi, til Ritzau.

- Hun er under behandling på sygehuset i Aalborg. Det er meget slemt, siger vagtchefen mandag formiddag.

Ifølge politiet tyder intet umiddelbart på, at bilisten var påvirket af alkohol eller stoffer, da ulykken skete.

En bilinspektør er mandag formiddag i gang med at klarlægge sagens omstændigheder.

Senere på dagen vil politiet offentliggøre kvindens alder, men først skal hendes pårørende underrettes.

Mere fra Ekstra Bladet+

Det ligner endnu en katastrofe

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Udforsk Ekstra Bladet+