Kvindelig knallertpassager er i livsfare efter styrt

26-årig ligger i koma med svære hovedskader efter et styrt på knallert lørdag morgen i Aarhus

Følg Krimi

En 26-årig kvinde befinder sig lørdag på Aarhus Universitetshospitals intensivafdeling, hvor hun er i livsfare efter en alvorlig knallertulykke lørdag morgen.

Ulykken skete lørdag klokken 5.36 i krydset mellem Paludan-Müllers Vej og Hasle Ringvej, hvor knallerten forulykkede.

- Ifølge vidneforklaringerne er de kørt på en kantsten og er væltet og kuret hen ad cykelstien, fortæller politikommissær Thomas Hinge fra Østjyllands Politi til Ritzau.

Knallerten blev kørt af en 26-årig mand, som ifølge politiet er sluppet fra ulykken uden alvorlige kvæstelser.

Thomas Hinge oplyser, at kvinden har pådraget sig kvæstelser i hovedet samt skader på ryggen. Hun ligger nu i koma på sygehuset.

Umiddelbart tyder de vidneforklaringer, som politiet har indhentet, ikke på, at knallerten har kørt med voldsom høj hastighed.

- Der er ikke tale om, at de er kommet flyvende med 80 kilometer i timen, som man nogle gange ser, fortæller Thomas Hinge.

Østjyllands Politi oplyser, at kvindens pårørende er blevet underrettet om ulykken i løbet af morgenen og formiddagen.

Seneste nyt

Hvorfor må Michael Dyrby blive?

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.