Kvindelig turist massevoldtaget på strand: Nu jagter de afrikansk bande

På ferie i Italien blev kvinden udsat for voldtægt, mens hendes kæreste blev tvunget til at se på. Nu er politiet på jagt efter fire medlemmer af en nordafrikansk bande

Politiet efterforskede gerningsstedet efter voldtægten i Rimini, Italien. Video: AP

En 26-årig polsk kvinde blev lørdag udsat for et sandt mareridt på stranden i den italienske by Rimini, hvor hun blev massevoldtaget af fire mænd.

Det skriver flere italienske medier heriblandt Corriere della Sera og La Stampa.

Den unge polak blev slået og bundet, mens hendes 26-årige kæreste blev tvunget til at kigge på det uhyggelige optrin. Efterfølgende blev politiet tilkaldt, og de har siden da efterforsket sagen.

Og nu er der nyt.

Ferie-mareridt: Kvindelig turist massevoldtaget i Italien

Jagter bande
Ved hjælp af videoovervågning, telefonmaster og vidneudsagn har italiensk politi meldt ud, at de jagter fire personer fra en lokal bande bestående af nordafrikanere.

Artiklen fortsætter under billedet

Foto: AP
Foto: AP

Anklageren i Rimini fortæller, at banden kendt for at stå bag salg af stoffer i området, men det har ikke været muligt at finde dem endnu.

Ifølge det lokale medie Rimini Today kender myndighederne de fire mistænktes identitet, og den vil blive offentliggjort senere, hvis politiet ikke har held med at anholde dem.

Samtidig er efterforskerne i fuld gang med at undersøge de DNA-spor, som de fandt på gerningsstedet.

Transseksuel voldtaget
Ifølge det italienske medie La Stampa foregik voldtægten cirka klokken fire om natten, hvor parret havde lagt sig på liggestole på stranden. Mens manden efterfølgende var besvimet, lykkedes det kvinden at slæbe sig op og kalde på hjælp.

Artiklen fortsætter under billedet

Foto: AP
Foto: AP

Såvel La Stampa som ansa.it beretter, at kvartetten efterfølgende har voldtaget en peruviansk transseksuel.

Det er imidlertid ikke første gang, at der er foregået en voldtægt på stranden i Rimini.

Sidste år blev en 17-årig britisk kvinde voldtaget på stranden, efter en 19-årig havde spurgt, om hun ville se stjerneskud i hans selskab. Efterfølgende var hun blevet bundet og voldtaget.

Også i 2015 lød det fra to kvinder, at de var blevet voldtaget på stranden i Rimini.