Landsret afviser dødsvold: Brødre skyldige i drab på Bornholm

To bornholmske brødre er i landsret kendt skyldige i drab i Nordskoven sidste år. Dom ventes senere torsdag

Ekstra Bladet interviewede sidste år den dræbtes mor.

Ekstra Bladet interviewede sidste år den dræbtes mor.

To bornholmske brødre er skyldige i et drab i Nordskoven på Bornholm.

Det er dommere og nævninger i Østre Landsret i Rønne kommet frem til, fortæller retsformand Bodil Dalgaard Hammer torsdag formiddag.

Samme konklusion lød i byretten sidste år.

Brødrene har alene erkendt vold med døden til følge, som straffes mildere end drab, men den forklaring afviser landsretten.

- De måtte have indset det som overvejende sandsynligt, at han ville dø som følge af den vold, siger Bodil Dalgaard Hammer.

De tre dommere og ni nævninger var enige om skyldkendelsen.

Natten til den 23. juni sidste år blev 28-årige Phillip Mbuji Johansen udsat for omfattende vold af de to tiltalte, og han døde som følge af skaderne.

Ved Retten på Bornholm sidste år blev brødrene hver idømt 14 års fængsel for drabet på deres ven.

Phillip Johansen var blevet udsat for omfattende og forskelligartet vold, blandt andet fik han brændemærker fra ildragere, blev sparket og trampet på.

Det var en hundelufter, som fandt ham livløs i skoven nord for Rønne kort efter klokken 06 om morgenen, og Phillip Johansens liv stod ikke til at redde.

De to bornholmske brødre på i dag 24 og 26 år har forklaret, at de kort inden overfaldet havde fået at vide af deres mor, at vennen havde forgrebet sig på hende. Derfor ville de straffe ham, så han kunne lære, at han aldrig skulle gøre noget lignende igen.

Det endte i mishandling, er både forsvarere og anklager enige om.

Der blev fundet 39 læsioner på liget, men ingen af skaderne var i sig selv dødelige, har obduktionen slået fast, og det var således den samlede mængde vold, der tog livet af ham.

Efter skyldkendelsen går henholdsvis anklageren og de to forsvarere i gang med at procedere straf.

Her fortæller først senioranklager Steen Hansen Saabye og dernæst forsvarerne Peter Secher og Karoline Døssing Normann, hvilken straf de mener, brødrene bør få for drabet.

Der afsiges dom senere torsdag.

Lyt til Ekstra Bladets nye podcast om drabet på Maria From Jakobsen, der forsvandt for et år siden, her eller i din fortrukne podcast-app (ny episode hver tirsdag):

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste historier, så du altid får det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokale nyheder

Få nyheder fra dit nærområde, og hold dig opdateret på vejr, trafik og erhvervs-nyheder i dit nabolag.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant?? Gem artiklen til senere.

Men for en gruppe af danskere er julen svær