Annonce:
Annonce:

Landsret løslader voldtægtssigtet filmmand

Siden 16. september har en filmmand siddet fængslet for vold mod forfatter og er desuden sigtet for voldtægt

Østre Landsret har bestemt, at en voldtægtssigtet filmmand skal løslades. Manden har været fængslet på baggrund af en voldssigtelse, men ifølge landsretten er der ikke grundlag for at holde ham frihedsberøvet. (Arkivfoto) Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Østre Landsret har bestemt, at en voldtægtssigtet filmmand skal løslades. Manden har været fængslet på baggrund af en voldssigtelse, men ifølge landsretten er der ikke grundlag for at holde ham frihedsberøvet. (Arkivfoto) Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Annonce:
Følg Krimi

Østre Landsret har fredag bestemt, at en voldtægtssigtet filmmand skal løslades.

Manden har siden 16. september været fængslet for vold mod en forfatter, og onsdag i denne uge bestemte Københavns Byret, at han fortsat skulle sidde fængslet.

Retten har bestemt, at filmmanden skal beskyttes af et navneforbud. Derudover er forurettede i sædelighedssager automatisk omfattet af navneforbud.

Derfor er det ikke muligt at komme nærmere ind på, hvem personerne er. Begge - navnlig den kvindelige forfatter - er imidlertid kendt i offentligheden.

Da byretten onsdag traf afgørelse om fortsat varetægtsfængsling, valgte filmmandens forsvarer, advokat Kåre Pihlmann, er kære afgørelsen til Østre Landsret.

- Det er lidt atypisk, at retten vælger at varetægtsfængsle i voldssager, som ligger flere år tilbage i tiden, sagde han.

Annonce:

Og det synspunkt er altså blevet imødekommet af de tre dommere i Østre Landsret, som har behandlet sagen.

Da manden i september blev anholdt og fremstillet for en dommer var det med en stribe sigtelser om både vold og voldtægt mod forfatteren.

Episoderne havde ifølge sigtelsen udspillet sig i København og på den kanariske ferieø Tenerife.

Ifølge sigtelsen har filmmanden voldtaget og forulempet kvinden flere gange og udsat hende for vold, blandt andet ved at spytte hende i ansigtet, slå hende med et kamera og rive hende i håret. Manden nægter sig skyldig.

Dommeren vurderede ved grundlovsforhøret 16. september, at der alene var en begrundet mistanke om, at filmmanden havde begået vold, og på den baggrund blev manden varetægtsfængslet.

Hvad angår sigtelsen for voldtægt, så var der ifølge dommeren ikke tilstrækkeligt, der underbygger den påstand, som kunne begrunde en varetægtsfængsling af manden.

Annonce:

Selv om dommeren afviste at fængsle, så består sigtelserne for voldtægt. Det samme gælder voldssigtelserne, også nu hvor manden er blevet løsladt.

Det er i sidste ende op til anklagemyndigheden på baggrund af de oplysninger, som kommer frem gennem politiets efterforskning at afgøre, hvorvidt sigtelserne skal opgives, eller om der skal føres en sag ved retten.

Det var i sin tid mediet Frihedsbrevet, som kunne berette om, at der var foretaget anholdelse i sagen. Mediet fortalte i den forbindelse, at filmmanden arbejdede på en dokumentarfilm om forfatteren.

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Mere fra Ekstra Bladet+

Annonce:
A-kraft i baghaven - manges haver står klar
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:
Annonce:
Annonce: