Lange køer på flere motorveje: Lastbil taber kæmpelast

En kabeltromle er faldet af en sættevogn på Amagermotorvejen også på E45 er der lige nu kødannelse

Her kan du se video fra motorvejen. Video: Kenneth Meyer

Ved du noget? Tip os på 1224@eb.dk eller sms/mms på 1224 (alm. takst)

En lastbil har fredag klokken 13.15 tabt en kabeltromle på Amagermotorvejen i udadgående retning 500 meter før Kalvebod-broen.

Det betyder, at to af vejens tre spor har været spærret i længere tid.

Spærringen har gjort, at der har ophobet sig en større kø. På strækningen fra Vejlandsalle fra Røde Mellemvej i udadgående retning og helt ud til motorvejen er der massiv kødannelse.

Samtidig er sender ulykken massive mængder trafik til Ørestadsalle og Center Boulevard, der lider under det store trafikpres i ligeledes i udadgående retning.

Tabte kabeltromle
Vagtchef ved Københavns Politi, Christian Aaskov, siger til Ekstra Bladet, at det forventes, at kabeltromlen vil være hejst op og sat op på lastbilens sættevogn igen ved 14-tiden.

Også Vejdirektoratet fortæller om uheldet. Ifølge Vejdirektoratet kan spærringen vare helt til klokken 15.

Ingen er kommet til skade ved uheldet.

Kø på E45 - flere biler i ulykke
Også på den jyske motorvej E45 er der lige nu lan kødannelse ved afkørslen Aabenraa Syd.

Det oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi på Twitter.

Ifølge politiet er flere biler implicerede i ulykken, der ligenu giver grobund for køen i sydgående retning på hovedfærdselsåren.

Ekstra Bladet har forsøgt at få en uddybbende kommentar fra Syd- og Sønderjyllands Politi.