Langsom transport kan give bilkøer på Sjælland

Brofag til en ny jernbanebro ved Vallensbæk vil de næste tre dage genere aftentrafikken over Sjælland

En særtransport af brofag til en jernbanebro vil de kommende aftener forstyrre trafikken i østgående retning på motorvej E20 mellem Korsør og Vallensbæk.

Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

Se mere video hos localeyes.dk

Der er tale om en transport af betonelementer til en ny jernbanebro over motorringvej O4 ved Vallensbæk.

Transportvognen bevæger sig med 30 kilometer i timen, og betonelementerne til broen er så brede, at det er umuligt for biler at overhale særtransporten.

Blokvognene, der transporterer broelementerne, er seks meter brede og 50 meter lange med førervogn. (Foto: Tschudi) Samfund Se billederne: 300 tons bro af sted mod motorvej

Derfor forventes kø bag transportvognen, som vil køre med politieskorte.

Politiet vil sørge for at afvikle den øvrige trafik så smidigt som muligt, lover politiet i en pressemeddelelse.

Det vil blandt andet ske ved, at transporten med mellemrum holder stille på steder, hvor det er muligt at finde plads, så resten af trafikken kan smutte udenom.

Vogntoget, der kommer til at blokere E20 Vestmotorvejen de kommende nætter, bliver op mod 250 meter langt. (Foto: Tschudi) Samfund Gigantisk vogntog vil spærre motorvej

Politiet opfordrer trafikanter på strækningen til at vise hensyn til transporten og beregne lidt ekstra rejsetid.

Transporten foregår mandag, tirsdag og onsdag aften mellem klokken 19.30 og midnat, oplyser politiet.

Jernbanebroen hen over Vallensbækgrenen bliver 512 meter lang. Broen vil bestå af 19 broelementer i stål, som er seks meter brede. Det største element er over 39 meter langt og vejer i omegnen af 250 ton. Der skal bruges 3600 ton stål til konstruktionen, mens der til støbning af over- og underbygning skal bruges 8639 m3 beton, oplyser BaneDanmark. (Foto: BaneDanmark) Samfund Bro-byggeri lukker motorvej