Lars Findsen nægter sig skyldig

Den hjemsendte FE-chef, Lars Findsen, nægter sig skyldig. Han kalder sagen 'vanvittig'

Lars Findsen har siden 2015 været den øverste chef for Forsvarets Efterretningstjeneste. Foto: Kenneth Lysbjerg Koustrup
Lars Findsen har siden 2015 været den øverste chef for Forsvarets Efterretningstjeneste. Foto: Kenneth Lysbjerg Koustrup
Følg Krimi

Ved du noget? Skriv til eb-sikker@protonmail.com - alle henvendelser behandles fortroligt.

Den hjemsendte FE-chef, Lars Findsen, nægter sig skyldig.

Efter et retsmøde om navneforbud og lukkede døre i sagen henvendte Lars Findsen sig til journalister og sagde, at han nægter sig skyldig i en sigtelse om at videregive fortrolige oplysninger.

Kommentaren faldt til journalister, inden selve retsmødet om forlænget varetægtsfængsling gik i gang.

Findsen sagde også, at han gerne vil have sigtelsen frem i offentligheden, og kaldte samtidig sagen 'vanvittig'.

Det tyder dog ikke på, at offentligheden i dag vil få indblik i, præcis hvad den mangeårige FE-chef er sigtet for, da dommeren i Københavns Byret kort før middag bestemte, at resten af retsmødet skulle foregå for lukkede døre.

Retsmødet handler om, hvorvidt Lars Findsen fortsat skal sidde varetægtsfængslet, som han har gjort siden 8. december sidste år. Hvorvidt Findsen efter dagens retsmøde bliver løsladt, er i skrivende stund også uvist.

Navneforbud
I starten af retsmødet mandag i Københavns Byret ønskede Lars Findsens forsvarere at få ophævet navneforbuddet, og da anklagemyndigheden ikke havde nogen indvendinger, besluttede dommeren at ophæve forbuddet mod at afsløre hans identitet.

Hvad Lars Findsens præcis er sigtet for er som skrevet uvist, men af en pressemeddelelse fra PET i december fremgik det, at fire nuværende og tidligere ansatte i PET og FE, heriblandt Findsen, var anholdt og blandt andet sigtet efter straffelovens paragraf 109, stk. 1.

Paragraffen handler om videregivelse af fortrolige oplysninger og har en strafferamme på op til 12 års fængsel.

Mangeårig chef
Lars Findsen har været øverste chef for Forsvarets Efterretningstjeneste siden 2015, men blev i sommeren 2020 sammen med to andre ledende medarbejdere fritaget for tjeneste og hjemsendt.

Siden hjemsendelsen har politidirektør Svend Larsen været fungerende chef for FE. Hjemsendelserne kom i kølvandet på kras kritik af efterretningstjenesten og dens ledelse fra det uafhængige tilsyn med efterretningstjenesterne TET.

Blandt andet anklager om, at FE havde vildledt tilsynet, og der blev på den baggrund nedsat en kommission til at undersøge TET's anklager.

FE-kommissionen kom imidlertid få dage efter Findsens anholdelse med en total rensning af FE og dens ledelse. Kommissionens arbejde har dog været mørkelagt, og det er derfor uvist, præcis hvad og hvordan den har undersøgt FE.

Efter kommissionen offentliggjorde sine kortfattede konklusioner, bød forsvarsminister Trine Bramsen (S) Lars Findsen velkommen tilbage til FE.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Hør mere om lækagesagen i Ekstra Bladets podcast Afhørt herunder eller i din podcastapp.

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.

Himmelråbende åndssvagt, at vi først ophæver restriktionerne på tirsdag