Lastbilchauffør forsøgt røvet i nat

Truet af hætteklædte mænd i nat, der forsøgte at røve penge

Følg Krimi

Midt på natten er en 25-årig lastbilchauffør fra Ålestrup blevet udsat for et røveriforsøg, skriver Midtjydske Avis.

Det skete på Kjellerupvej tæt ved Parallelvej i midtjyske Kjellerup.

Lokalmediet beskriver, hvordan chaufføren, der var ved at bringe varer ud, pludselig blev standset, da en mørkegrå Ford Mondeo uden nummerplader kørte ind foran og spærrede for videre kørsel.

Ud af den grå Ford sprang to mænd, der bevægede sig mod lastbilen. En af mændene prøvede at komme ind i førerhuset, og ifølge chaufføren sagde manden på gebrokkent engelsk, at han ville have chaufførens penge. Men det lykkedes den 25-årige chauffør at holde manden ude og få bakket lastbilen væk derfra, skriver Midtjydske Avis.

De to mænd bar begge hættetrøje og en hue trukket ned over hovedet. Udover de to mænd, sad tre mænd tilbage i Ford'en under hændelsen.

Mere fra Ekstra Bladet+

Mette Frederiksen slipper med skrækken og lader andre tage skraldet

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind