Lastbilschauffør død

Holbækmotorvejen har været helt spærret grundet en ulykke, hvor en lastbilchauffør mistede livet

Opdatering 09.50
Politiet er færdige med oprydningsarbejdet på motorvejen, som igen er åben for trafik.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Politiet er til stede på Holbækmotorvejen, hvor en lastbil har været involveret i en færdselsulykke.

Chaufføren i lastbilen har tidligt lørdag morgen mistet livet. Det oplyser Vestegnens Politi.

Ulykken er sket ved Taastrup i østgående retning, men politiets arbejde spærrer hele motorvejen, lyder det.

'Oprydningen gør, at motorvejen i øjeblikket er helt spærret', skriver politiet.

Politiet fik meldingen om ulykken klokken 05.45, oplyser vagtchef Torben Wittendorff fra Københavns Vestegns Politi.

Chaufføren, en mand på 50 år, var på vej mod København, da ulykken skete.

Ligesom i andre tilfælde med ulykker med alvorlige følger er en bilinspektør rykket ud for at foretage opmålinger og andre undersøgelser.

En strækning af motorvejen blev lidt før klokken ni spærret i forbindelse med oprydningen. Afspærringen sker, da en kran skal bjærge lastvognen.

Politiet opfordrer bilister til at køre fra ved afkørsel 6.

Tidshorisonten for politiets arbejde er endnu ukendt.

Opdateres ...