Lav straf til drabsdømt barnebarn

Formildende omstændigheder giver drabsdømt barnebarn otte års fængsel for drab på farmor. Han udvises samtidig af Danmark

- Drabet var kulminationen på flere års konfliktfyldt samliv mellem familiemedlemmerne, lød begrundelsen for de otte års fængsel fra dommer Poul Egan.
- Drabet var kulminationen på flere års konfliktfyldt samliv mellem familiemedlemmerne, lød begrundelsen for de otte års fængsel fra dommer Poul Egan.

Retten på Frederiksberg (Ekstra Bladet): Den 20-årige Tomasz Rachwal skal otte år bag tremmer for drabet på sin farmor og udvises for bestandig efter endt fængselsstraf.

Det besluttede et enigt nævningeting ved Retten på Frederiksberg i dag.

- Som anklageren anførte i sin procedure, er det rigtigt at udgangspunktet er 12 års fængsel for drab. Retten har her imidlertid fundet, at der har foreligget formildende omstændigheder, der har kunne føre til at straffen er blevet fastsat til otte års fængsel, forklarede dommer Poul Egan. 

Tomasz Rachwal er tiltalt for drabet på sin egen farmor. Men den 20-årige mand mener, at han handlede i selvforsvar, fordi farmoren truede ham med en brødkniv. Krimi Anklager: Dræbt farmor var forsvarsløs

Drab var kulmination
Dermed fik forsvarsadvokat Lene Sejersen sin vilje, da hun ikke ønskede mere end mellem seks og otte års fængsel til sin klient. Dommere og nævninge lagde også det turbulente og hadefulde forhold mellem farmor og barnebarn til grund for den mildere straf.

Ifølge anklager Jesper Holm har det 20-årige barnebarn ikke tilknytning nok til Danmark. 
- Far er død, farmor er død og mor bor i polen. Han har reelt kun en bopæl og skolegang som tilknytning til Danmark, lød det fra anklageren som begrundelse for udvisningen. Krimi Barnebarn risikerer udvisning

- Drabet var kulminationen på flere års konfliktfyldt samliv mellem familiemedlemmerne. Disse voldsomme skænderier fortsatte efter Tomasz' fars død i januar 2014, men fortsatte på den måde, at det nu var mellem Tomasz og han farmor, lød begrundelsen fra dommer Poul Egan.

Sagen igennem har forsvaret fastholdt, at den over to meter høje mand handlede i selvforsvar, da hans næsten en halv meter lavere farmor, Barbara Rasmussen, truede ham med en brødkniv i deres fælles hjem i Københavns Nordvestkvarter, og den forklaring tog nævninge og dommere altså til sig under deres votering i retten i dag, selv om de dog ikke fandt, at der var tale om selvforsvar, men i stedet en ophedet og tilspidset situation.

Det polske barnebarn er i dag dømt skyldig i drabet på sin farmor. Krimi Retten har talt: Fik fri fra skole og dræbte sin farmor

Frakendt arven
Udover fængselsstraf fik det 20-årige barnebarn også frakendt enhver arv fra farmoren, herunder også en halv million kroner i forskellig valuta, som man fandt i en sportstaske i den afdødes lejlighed. Pengene var ifølge Tomas Rachwals hans fars indtil faren døde i 2014.

Efter domsafsigelse rejste den to meter høje og meget brede mand sig op og sagde tak til nævninge og dommere.

Han skal nu behandles på en psykiatrisk afdeling, indtil man vurderer, at han er frisk nok til at begynde afsoning i fængsel.