Leder efter bror på tredje år: - Han gik bare

Torben Nyberg er på tredje år efterlyst af både Interpol og dansk politi

Torben Nyberg er som sunket i jorden. Han har ikke givet livstegn siden 27. september 2012. (Privatfoto)
Torben Nyberg er som sunket i jorden. Han har ikke givet livstegn siden 27. september 2012. (Privatfoto)
Følg Krimi

Ingen livstegn. Ingen forklaring. Ingenting.

Carsten Nyberg er både frustreret, ked af det og sur. Han har ikke set sin storebror i over to år. Dengang forlod Torben Nyberg sin daværende kærestes lejlighed i Næstved – uden et ord.

Mystik: Pludselig var de bare væk...

- Han smed sin mobil og hævekort og det hele væk, og så skred han bare. Jeg ved ikke, hvad der er sket. Lever han? Er det med vilje, at han er forsvundet? Det er et helvede. Det gør ondt, og uvisheden æder en op indvendig, fortæller 41-årige Carsten Nyberg.

Den i dag 48-årige Torben Nyberg forsvandt 27. September 2012. Han var i tiden op til sin forsvinden psykisk ustabil og nedtrykt, men Carsten Nyberg udelukker efter en kort tænkepause selvmord.

- Nej, Torben er ikke typen, der vil begå selvmord. Det er han ikke. Jeg talte med ham en måned, inden han forsvandt, og der virkede alt til at være fint.

600 danskere forsvinder hvert år

Ifølge flere tip er Torben Nyberg da også set flere gange på Lolland og Falster.

I sommer så flere personer angiveligt Torben Nyberg i Maribo og Rødby med en lille, sort hund og en meget slidt trillebør.

Cirka hver anden uge er Carsten Nyberg kørt til Lolland for at kigge efter sin bror og spørge folk på gaden, om de har set ham. Han har også indrykket en annonce i Lolland-Falsters Folketidende, og løbende har han fået flere tilkendegivelser fra folk, der er sikre på, at de har set ham.

For nogle uger siden skulle han være set i Nykøbing Falster, og hver gang kører jeg ned fra København for at lede efter ham, men også denne gang var det forgæves, siger Carsten Nyberg og understreger, at han også har forståelse for, at hans storebror måske bare har meldt sig ud af samfundet.

- Hvis han ikke vil findes, er det okay, men han kunne sgu' godt lige give et livstegn. Det andet kan han ikke være bekendt. Hvis han pludselig dukkede op, vil jeg sgu’ blive sur på ham. Vi har en mor på 74 år, og hun er jo også fortvivlet over, hvor Torben er.

En anden teori om Torben Nybergs forsvinden er hans forbindelser til den kriminelle verden. Carsten Nyberg erkender, at hans storebror ikke altid har levet på den rigtige side af loven, og hans forsvinden kan have forbindelser til gamle opgør.

- Jeg kan ikke lade være med at tænke på, om der er nogen, der har fået ham fjernet, eller om han er gået under jorden for at undgå hævn. Jeg har snakket med flere gamle bekendte, men ingen ved noget om Torben, og hvis han lever, forstår jeg ikke, at han ikke er fundet, for nogen må vide noget, siger Carsten Nyberg, som efterhånden har mistet troen på at finde sin bror.

- Nogle gange tænker jeg, at det er bedst, at han er død, så vi kan få en afklaring.

Nedenfor kan du se listen over de 27 danskere, der netop nu er efterlyst på Interpols offentlige liste over savnede personer.

Kilde: Interpol, pr. 22. december.

Mere fra Ekstra Bladet+

LIGE NU
Pape blev pelset af sin egen flok

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

LIGE NU

Udforsk Ekstra Bladet+