Leder efter Tove med helikopter

OPDATERTING 8.50: TOVE ER FUNDET I GOD BEHOLD

74-årige Tove Witt. (Politifoto)
74-årige Tove Witt. (Politifoto)

OPDATERTING 8.50: TOVE ER FUNDET I GOD BEHOLD

Politiet efterlyser 74-årige Tove Witt, der forlod plejehjemmet Højstrup Have i Vallensbæk Strand ved København tirsdag formiddag.

Det oplyser Københavns Vestegnes Politi til Ekstra Bladet onsdag morgen.

- Vi har en helikopter i luften over Vallensbæk Strandpark og forskellige politistyrker i området. Vi har fået nogle oplysninger om, at hun kan være dernede, siger vagtchef Jens Møller.

Men Tove Witt kører ofte i S-tog og kan derfor være nået vidt omkring. Politiet beder derfor folk i hele hovedstadsområdet om at kigge efter den demente kvinde.

- Vi håber først og fremmest på hjælp fra offentligheden, siger vagtchef Jens Møller til Ekstra Bladet.

Tove Witt er 74 år, 165 cm, slank, halvlangt mørkegråt hår, briller, muligt iført kort grå jakke, sort bluse og orange/rødt tørklæde om halsen. Tove er dement og ikke altid orienteret i tid og sted.

Hvis du har oplysninger om Tove Witt kontakt Vestegnens Politi på telefonnummer: 4386 1448.

Tove Witt. (Politifoto)
Tove Witt. (Politifoto)