Opdateret klokken 17.52: Branden er slukket, oplyser Nordjyllands Politi
Tirsdag eftermiddag er der udbrudt brand i en lejlighed i Juelsparken i det sydøstlige Aalborg.
Her er både politi, ambulancer og brandvæsnet ankommet til stedet.
Ifølge Nordjyllands beredskab er der tale om en voldsom brand, hvor der kommer flammer ud ad vinduerne. Der er tale om en ejendom på tre etager.
Lokalmediet Nordjyske skriver, at én person er kørt på sygehuset til tjek for røgforgiftning.
Fra beredskabet lyder det ligeledes i et tweet, at man er i gang med at evakuere beboere i opgangen.