Annonce:
Annonce:

Levakovic-medlemmer tiltalt: Egon døde før retssagen

Fem ofre er døde, før retssagen mod fire tiltalte gik i gang - og et offer er ikke i stand til at møde op i retten

Egons familie har givet tilladelse til, at Ekstra Bladet bruger hans navn og billede. Foto: Linda Johansen
Egons familie har givet tilladelse til, at Ekstra Bladet bruger hans navn og billede. Foto: Linda Johansen
Annonce:
Følg Krimi

Sagen mod Silvia Winther og Jimmi, Santino og Dollar Levakovic, der er tiltalt for coronaforbrydelser besværes af, at der er tale om ældre, i nogle tilfælde meget gamle og svækkede ofre.

Ved indledningen til fjerde retsmøde kom det frem, at en nu 83-årige mand, som ifølge anklagemyndigheden blev udsat for hjemmerøveri af de fire, ikke er i stand til at afgive forklaring i retten ifølge en lægeerklæring. Hans forklaring må i stedet læses op i retten senere.

Af anklageskriftet fremgår det, at de fire i forening eller efter forudgående aftale trængte ind i hans hjem i Hvidovre med en spritdispenser for at spritte af for corona

Annonce:

Her blev han frarøvet 3050 kroner, idet Silvia Winther i følge anklageskriftet sagde 'det bliver værst for dig selv, hvis du ikke finder alle dine penge frem', mens hun knyttede og rystede hånden foran ham. Herefter tog de fat i hans arme og førte ham rundt i lejligheden, mens de gennemrodede skaber og skuffer for yderligere værdier.

De nægter sig alle skyldige.

Fem er døde
Derudover er fem af ofrene døde, før de kunne afgive forklaring i retten. De har dog forklaret sig til politi, så deres udsagn kan læses op i retten.

En af dem, der er død, inden sagen kom for retten, er Egon, der døde i vinters, 90 år gammel.

Egons familie har givet tilladelse til, at Ekstra Bladet bruger hans navn og billede. Foto: Linda Johansen
Egons familie har givet tilladelse til, at Ekstra Bladet bruger hans navn og billede. Foto: Linda Johansen

Han har tidligere fortalt til Ekstra Bladet, at han anede uråd med det samme, da en kvinde ringede på døren til hans lejlighed på Arnold Nielsens Boulevard i Hvidovre, hvor han boede alene, siden han mistede sin hustru blot en måned før det uventede besøg.

Egon sørgede for at gå bag kvinden, og på et tidspunkt gik hun ud i køkkenet og ’begyndte at røre ved noget ved vasken’ og undersøge skabene.

Annonce:

– Hun sagde noget med, at der var noget, der skulle laves om. Men jeg gik ved siden af hende hele tiden, så hun kunne ikke hapse noget, sagde Egon og viste det lille køkken, hvordan hun åbnede skabene.

Alle fire er tiltalt for forsøg på indbrud hos Egon 20. maj sidste år medbringende mundbind, handsker og spritflasker under påskud af at gøre hjemmet rent på grund af covid-19.

Jimmi Levakovic kræves udvist. Det er prøvet før, hvor han slap med skrækken. På billedet ses Jimmi Levakovic til højre og hans medtiltalte Santino Levakovic til venstre. Foto: Jonas Olufson
Jimmi Levakovic kræves udvist. Det er prøvet før, hvor han slap med skrækken. På billedet ses Jimmi Levakovic til højre og hans medtiltalte Santino Levakovic til venstre. Foto: Jonas Olufson
 

De forlod stedet uden at stjæle noget.

Det var umiddelbart efter 'besøget' hos Egon, at de fire blev anholdt efter en kort eftersættelse af politiet, hvor de løb fra bilen og prøvede at gemme sig. På det tidspunkt havde politiet de tiltalte under observation.

Alle bortset fra Jimmi Levakovic erkender forsøg på indbrud mod Egon. Jimmi Levakovic erkender, at han sad i bilen, men at han ikke vidste, hvad de andre havde gang i.

Egon selv beskrev tricktyveriet som ’noget grimt noget’, men sagde, at han var okay og glad for, at han fornemmede, at der var noget galt.

– Det er da frækt. Jeg aner ikke, hvem de var. Men jeg slap da fri af dem, sagde han.

Annonce:

Både Dollar og Jimmi Levakovic kræves udvist - og det er ikke første gang for begges vedkommende. Læs her hvorfor Jimmi Levakovic slap for udvisning i Højesteret.

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Populært i Ekstra Bladet+

Annonce:

Mest læste lige nu

På Ekstra Bladet skyder vi på alle
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Bag om dansk politik

Vis alle artiklerne

Det bedste fra Ekstra Bladet+

Mest læste fra den seneste uge

Annonce:
Annonce: