På Valmuevej på Amager skete tirsdag noget, der helst ikke skulle ske. En tagkonstruktion blev efterladt i ruiner, da en lift bankede ned over de røde mursten og ned i ejendommen. Det skriver Hovedstadens Beredskab på Twitter.
Ifølge Mads Graversen, operationschef i Københavns Beredskab, var det et håndværksfirma, som mistede kontrollen over en lift, der endte med at ryge gennem taget.
Der er ikke nogen, der er kommet til skade ved ulykken, og derfor har beredskabet også trukket sig tilbage. I stedet tages deres plads af Arbejdstilsynet og et følgeskadefirma skriver Københavns Beredskab i et andet tweet.