Annonce:
Annonce:

Ligdele fundet i Grønland: Mand og kvinde fængslet

Inden for en uge fandt Grønlands Politi to gange ligdele fra et menneske på et anlæg. To er fængslet i sagen

Annonce:
Følg Krimi

En mand er blevet varetægtsfængslet i fire uger i forbindelse med fund af ligdele i den vestgrønlandske by Ilulissat.

Det oplyser Grønlands Politi i en pressemeddelelse natten til søndag dansk tid.

En kvinde har desuden fået opretholdt anholdelsen i tre døgn. Det kan dommeren gøre, når mistanken er tilstrækkeligt underbygget til at kunne varetægtsfængsle, men vil give politiet mulighed for at efterforske sagen yderligere, uden at den mistænkte er på fri fod.

Begge er sigtet for drab, skriver det grønlandske medie Sermitsiaq. AG.

I alt tre personer blev anholdt i sagen fredag eftermiddag på en adresse i Ilulissat. En blev senere løsladt, da politiet vurderede, at vedkommende ikke havde noget med sagen at gøre.

Kvinden og manden blev lørdag fremstillet ved et grundlovsforhør, skriver politiet. Det fremgår ikke, hvordan de to forholder sig til sigtelsen.

Annonce:

Grønlands Politi skriver i pressemeddelelsen, at der vil komme flere oplysninger i sagen søndag morgen.

Lørdag i sidste weekend blev der fundet dele af et lig fra et menneske ved byens affaldsforbrændingsanlæg.

Siden blev området gennemsøgt i samarbejde med brandvæsenet, hvorefter der sent mandag dukkede endnu en ligdel op.

Politiet har ifølge Sermitsiaq.AG en klar formodning om, hvem den afdøde er.

Grønlands Politi meddelte fredag aften, at det ville fortsætte med at afsøge anlægget for øvrige spor hen over weekenden. Derfor vil området være afspærret.

Derudover påbegyndte politiet tekniske undersøgelser på adressen, hvor manden og kvinden blev anholdt.

I løbet af denne uge blev der bedt om assistance fra Danmark. Onsdag ankom retsmedicinere og teknisk personale derfor til Ilulissat.

Hvorvidt de fortsat befinder sig i byen for at assistere, skriver politiet ikke noget om.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
LIGE NU

Mere fra Ekstra Bladet+

Annonce:
Her har Mette Frederiksen tabt stort set alle slag
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:
Annonce:
Annonce: