Opdatering 11.44
Manden, der var involveret i soloulykken, er død. Det oplyser Nordjyllands Politi på Twitter.
Der er tale om en 27-årig mand. Han døde på stedet.
--------- SPLIT ELEMENT ---------
Der er sket en alvorlig soloulykke på Krøldrupvej i Løgstør, oplyser Nordjyllands Politi på Twitter.
Ekstra Bladets mand på stedet rapporterer, at en personbil ligger med bunden i vejret i grøftekanten. En helikopter har været på stedet.
Ligesom mange andre steder i landet har der morgenen og formiddagen igennem været meldinger om sne- og isglatte veje i Nordjylland. Det vides dog ikke, om ulykken hænger sammen med vejret.
Uforsvarlig kørsel
Tidligere på dagen var to kvinder involveret i et færdselsuheld i Nordjylland. To kvindelige bilister kørte sammen på Glinvadvej nær Hjallerup - tilsyneladende fordi den ene ikke overholdt sin vigepligt. Ingen af de to kom alvorligt til skade. Det oplyser TV2 Nord, som også viderebringer en harmdirrende kritik fra indsatsleder ved Nordjyllands Beredskab Ib Nielsen.
Den gælder de bilister, han mødte på vej til uheldsstedet.
- Det undrede mig meget, da jeg kørte herud med udrykning og 140 km/t, at jeg bliver overhalet, når der er så glat. Folk kører op mod 160 i timen. Er folk rigtig kloge? Hvis det går galt, skal man være heldig for at overleve, lød det.