Lige nu: Motorvej spærret - lastbil kørt galt

Sydmotorvejen er spærret i nordgående retning mellem afkørsel 48 og 47 på grund af en havareret lastbil

De glatte veje har søndag morgen været årsagen til et uheld på Sydmotorvejen.

Det oplyser vagtchef i Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi Ove Christofferen til Ekstra Bladet.

- Der er meget glat. Vi har fået en del sne. Lastbilen er det første uheld. Heldigvis er ingen kommet noget til, lyder det fra vagtchefen.

Motorvejen er spærret mellem afkørsel 48 Maribo og 47, da man skal have fjernet lastbilen.

- Den er kørt i grøften, så vi arbejder på stedet, lyder det fra politiet.

Ifølge Vejdirektoratet så er vejen spærret frem til klokken ni. Trafikanter bliver ledt væk ved afkørsel 48.

Opdateres...