Ved du noget om sagen, så tip os på 1224@eb.dk eller sms/mms til 1224.
Politiet er lige nu massivt til stede ved Thoravej i Københavns Nordvestkvarter, efter en mand er blevet skudt af en politipatrulje.
Den Uafhængige Politiklagemyndighed har overtaget sagen, og specialkonsulent Christian Otto udtaler følgende:
- Klokken 06.42 i dag bliver vi underrettet om en skudepisode, hvor en person er blevet ramt skud af politiet. En politipatrulje råber en person an, og i den forbindelse trækker han en pistol, og politiet affyrer skud mod ham. Han er ramt i benet, siger han til Ekstra Bladet.
Sagen skal nu undersøges til bunds af politiklagemyndigheden, som det er procedure, når politiet affyrer skud.
Se den lange liste: De blev dræbt af politiet
Ekstra Bladets udsendte fortæller, at der på fortovet ligger en pistol. Politiet har i den forbindelse afspærret store dele af vejen. Også Hærens Ammunitionsrydningstjeneste EOD er blevet tilkaldt til stedet.
To vidner på stedet fortæller uafhængigt af hinanden til Ekstra Bladet, at de har hørt, at der er blevet affyret 3-5 skud.
Herefter har de hørt politiet råbe 'hvis du rører pistolen, så skyder vi'.
Kort tid efter ankom politiet i massiv stil til gerningsstedet. Der var også en ambulance og en lægebil til stede.
Artiklen fortsætter under billedet...
Politiets teknikere er her klokken 08.40 ankommet til stedet. Mange beboere i området kan samtidig ikke få lov til at køre på arbejde, da deres biler står parkeret i det afspærrede område, fortæller Ekstra Bladets udsendte.
Vi følger sagen...