Arthur Simpson-Kent har i retten erkendt sig skyldig i at have dræbt sin 43-årige kæreste, den britiske skuespillerinde Sian Blake, og deres to sønner på otte og fire år.
Det skriver Sky News. Til oktober vil Arthur Simpson-Kent få sin dom.
Drabene fandt ifølge Sky News sted mellem den 12. december sidste år og 3. januar i år.
Skuespiller og hendes to børn myrdet og gravet ned i haven - manden jages
Den 5. januar blev ligene af EastEnders-skuespillerinden og sønnerne fundet gravet ned i familiens have i Erith ved London.
Det skete, da politiet finkæmmede huset og haven i jagten på spor efter familien, der forsvandt sporløst den 13. december sidste år.
Tv-stjerne og to børn myrdet: Sådan døde de
Anholdt i Ghana
Politiet indledte efterfølgende en menneskejagt på 49-årige Arthur Simpson-Kent, og i midten af januar blev han anholdt af politiet i Ghana.
Der var han flygtet til, efter at han havde dræbt kæresten og deres børn. Den 49-årige frisør blev efter anholdelsen i Ghana udleveret til England, skriver Sky News.
Sian Blake spillede rollen som Frankie Pierre i 56 afsnit af EastEnders fra 1996 til 1997.