Lighunde til søs i jagt på forsvundet mand

Syd- og Sønderjyllands Politi leder tirsdag efter en forsvundet person med såkaldte vandsøgshunde - eksperter undersøger strømforhold

Hundene er specialtrænet i at opspore lig under vand. Foto: Syd- og Sønderjyllands Politi
Hundene er specialtrænet i at opspore lig under vand. Foto: Syd- og Sønderjyllands Politi
Følg Krimi

Vandsøgshunde, der er trænet i at søge efter lig under vand, er endnu en gang blevet sat ind for at lede efter en mand, der forsvandt 28. september.

Det oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi i en pressemeddelelse.

Hundene blev for første gang sat ind i oktober måned i området ved Haderslev Havn, men i stedet for at finde den 55-årige, som man ledte efter, fandt man en afdød 50-årig mand, som ikke var meldt savnet.

Sat ind igen tirsdag
Vandsøgshundenes skarpe snuder ville stadig have opsnappet spor efter den 50-årige, der allerede er blevet fundet, og ikke den 55-årige, som fortsat er savnet.

Derfor blev de særlige hunde først sat på arbejde igen tirsdag. Hundene kan enten sejle med ud på en båd eller afsøge på land i vandkanten.

- Det er et helt nyt og meget effektivt redskab, vi kan gøre brug af. Vi søger nu dels i det samme område, dels længere ude i Haderslev Fjord, da et findested kan være længere væk end forudset på grund af strømforholdene i fjorden, oplyser leder af Syd- og Sønderjyllands Politis hundeafdeling, politikommissær Jan Rebsdorf.

Eksperter tilkaldt
Ud over hundene hjælper to eksperter med eftersøgningen. Den ene er ekspert i vandets strømninger Torben Vang fra Aarhus Universitet til i eftersøgningen. Han hjalp også politiet i forbindelse med drabet på journalist Kim Wall i København. Du kan læse alt om specialisterne i den sag her.

Den anden ekspert er retsmediciner med speciale i maritime forhold Søren Christoffersen fra Odense Universitetshospital.

Derudover hjælper Forsvarets Dykkertjeneste til med to både og et dykkerhold.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Lyt til Ekstra Bladets podcast 'Afhørt' om aktuelle krimisager. I denne uge handler det blandt andet om rockerklubben Satudarah, der har oprustet med medlemmer fra andre grupperinger.

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.

Det er fuldstændig hat og briller