Linses ven likvideret i sommerhus: Nu efterlyser politiet luksusbil

Den 42-årige Jørgen Nikolaj Lund blev d. 14 januar i år fundet dræbt i et sommerhus. Nu beder politiet om offentlighedens hjælp

Politiet har brug for hjælp.

Midt og Vestsjællands Politi leder fortsat efter den gerningsmand, der i ly af mørket formentlig overraskede Jørgen Nikolaj Lund om aftenen lørdag 14. januar i år, og dræbte ham med et ukendt antal dræbende skud gennem et vindue.

Og nu beder de vidner om hjælp i en pressemeddelse.

- Et bilkyndigt vidne har om aftenen lørdag den 14. januar 2017 i mørket set en mørk personbil, formentlig af mærket BMW, og med de karakteristiske baglygter i området ved sommerhuset i Veddinge Bakker. Bilen er derfor et meget interessant spor i opklaringsarbejdet i drabssagen, skriver politiet og vedhæfter en række billeder af den type bil, et vidne mener at have set.

Helt konkret efterlyser politiet en en mørk personbil - formentlig af mærket BMW og med kraftig motor, og med baglygter med vandrette diode-striber.

Artiklerne fortsætter under billederne

Foto: Politiet
Foto: Politiet

 

Grinede af advarsel: En uge efter blev han myrdet

Kessler-familien mødt op: Nu bliver drabsoffer bisat

 

Den 42-årige mand blev fundet hårdt såret dagen efter i sit sommerhus i Veddinge Bakker i Odsherred af en veninde. På trods af en intens indsats fra læger, stod hans liv ikke til at redde.

Ifølge politiet har de i en rum tid efterforsket netop dette spor, men uden at få kontakt til personer, der er eller har været ejer af en bil med disse specielle baglygter, og som har oplyst at have været i området på tidspunktet for vidnets iagttagelser.

Selvom der er gået mere end fem måneder siden drabet, håber politiet, at der kan være folk i det populære sommerhus-område, som husker at have set en lignende bil i området omkring gerningstidspunktet i januar.

- Men vi vil også gerne høre fra folk, som kender til nogen i Odsherred, der har en sådan en bil, siger politiets efterforskningschef Kim Løvkvist til Ekstra Bladet. 

Hvorfor Jørgen Nikolaj Lund skulle dø vides heller ikke. Midt og Vestsjællands Politi har alene meldt ud, at de mener, drabet har rødder i et kriminelt milljø uden dog at ville gå i detaljer med det.

Vold, afpresning, tyveri og våbenbesiddelse
Jørgen Nikolaj Lund var ikke en ukendt mand for politiet.

Igennem årene har den 42-årige været involveret i massiv kriminalitet. En gennemgang af hans tidligere domme afslører en overvægt af domme for berigelseskriminalitet, men Jørgen Nikolaj Lund havde også en række domme for vold og våbenbesiddelse bag sig.

Artiklen fortsætter under billedet

Jørgen Nikolaj Lund blev formentlig overrasket af sin drabsmand i januar-mørket. Han blev dræbt af skud med et haglgevær. Foto: Privat
Jørgen Nikolaj Lund blev formentlig overrasket af sin drabsmand i januar-mørket. Han blev dræbt af skud med et haglgevær. Foto: Privat

Alene i årene 2001-2011 kostede hans kriminelle affærer ham ni fængselsdomme som i alt talte fire et halvt år bag tremmer. Den seneste kendte dom modtog han i 2011, hvor han blev dømt for at være den ledende 'afstraffer' i en voldssag.

Voldsepisoden fandt sted i marts samme år på Fisketorvet i København, hvor en gældsplaget ejer af et håndværkerfirma blev truet og banket af tæskeholdet på tre 'granvoksne' mænd inklusiv Jørgen Lund.

Ifølge trioen skyldte håndværkeren næsten en halv million kroner til en af Jørgen Nikolaj Lunds bekendte. En gæld, som blev krævet betalt på stedet.

Drabsoffer bisat: Derfor står der en Porsche på kisten

Under afpresningen blev offeret blandt andet slået i ansigtet på en cafe i indkøbscenteret, inden han flygtede op på parkeringstaget, hvor voldelighederne ifølge dommen fortsatte.

Den grove vold kostede Jørgen Nikolaj Lund ni måneders fængsel, mens de to øvrige gerningsmand blev idømt henholdsvis seks og syv måneder bag tremmer.

Kiggede sig over skulderen
Det er uvist om spøgelser fra Jørgens Lunds kriminelle fortid indhentede ham den skæbnesvangre aften i januar. Ifølge flere kilder tæt på den nu dræbte  Jørgen Lund frygtede den 42-årige mand formentlig for sit liv i tiden op til drabet.

Hans ekskone Trine har overfor Ekstra Bladet tidligere fortalt, hvordan han 'kiggede sig over skulderen' og ofte flyttede adresse, inden han blev dræbt.

- Det var også derfor, han boede i det sommerhus. Han flyttede lidt fra et sted til et andet, har hun tidligere fortalt.

Udover at være godt kendt i de kriminelle kredse, havde den 42-årige dræbte også sin gang i det danske boksemiljø og var derfor en tæt ven af blandt andet Kessler-familien.

Sky Kessler gemte sig ved afsked med vennen

Her blev Linses ven dræbt

Under bisættelsen i slutningen af januar deltog både Mikkel og Linse Kessler ved ceremonien. Derudover var bokseren Patrick Nielsen også mødt op for at sige farvel til sin ven gennem flere år ved Lumsås Kirke i Nykøbing Sjælland.

Jørgen Lund blev af venner mest af alt karakteriseret ved at være en stor gut med et kæmpe hjerte og med en forkærlighed for dyre biler.

På kisten havde vennerne derfor efterladt en lille sort model af yndlingsbilen Porsche Cayenne, som den 42-årige mand fik med sig i graven.

Linse: Hvem har slået min bedste kammerat ihjel?

42-årig død efter skud i sommerhus