Annonce:
Annonce:

Linsey og Leah dræbt af 25-årig på vandscooter: Her er anklagerens krav

To amerikanske kvinder døde sidste forår, da en 25-årig danske sejlede ind i deres båd med sin vandscooter. Anklager kræver fire års fænsel

Ekstra Bladet giver dig her en gennemgang af ulykken, der fandt sted 6. maj sidste år (Foto: Kenneth Meyer, Mathias Øgendal, Læservideo. Grafik: Frans Wej Petersen, 3D grafik: Mikkel Lund. Redigering: Kristian Hansen)
Annonce:
Følg Krimi

I maj sidste år forårsagede en 25-årig mand to unge, amerikanske kvinders død, da han påsejlede deres båd i Københavns Havn.

- Det skal koste fire års fængsel, lyder det fra senioranklager Elisabeth Boserup i Københavns Byret tirsdag eftermiddag.

De øvrige tiltalte kræver hun idømt straffe på seks til otte måneders fængsel.

Senioranklageren kalder de tiltaltes sejlads i havnen for 'hasarderet' og 'livsfarlig'.

- Det er en meget grov og alvorlig sag, siger hun.

Elizabeth mistede sin datter i vandscooter-ulykke: Jeg har ondt af den mand, der slog Leah ihjel

'De sejlede stærkt'
I alt er syv mænd og en kvinde tiltalt i sagen. Den 25-årige mand er tiltalt for uagtsomt manddrab under særligt skærpende omstændigheder.

Han har tidligere under retssagen erkendt, at det var ham, som sejlede ind i båden med de to kvinder.

Annonce:

Han afviser, at have sejlet med 50-60 kilometer i timen, som flere vidner har hævdet.

Foto: Privatfoto
Foto: Privatfoto

De syv andre er anklaget for have udsat andre for livsfare ved at sejle hensynsløst rundt i havnen med vandscootere. De nægter sig alle skyldige.

Senioranklageren understreger flere gange i sin procedure, at de otte har handlet som en gruppe og sejlet i samlet flok.

- Man har en fornemmelse af, at det ikke bare er for at lave en lille tøffetur i Københavns Havn. De gør det, man gør på en vandscooter. Man sejler stærkt.

- Men det var også for at genere andre mennesker, andre bløde trafikanter i havnen, siger anklageren.

Hun henviser blandt andet til et vidne, som tidligere tirsdag fortalte, hvordan flere af de tiltalte på deres vandscootere cirklede omkring hans speedbåd.

- Det har været yderst farligt for dem, som befandt sig i speedbåden, siger Elisabeth Boserup.

Hendes datter blev dræbt af vandscooter: Jeg glemmer aldrig lyden af mine egne skrig

Annonce:

Det er advokat Kåre Pihlmann, der er forsvarer for en af de tiltalte, en mand på 24 år, uenig i.

- Uanset hvor irriterende og barnagtigt det er, så må man bare sige, at det objektivt ikke er farligt.

- Der er ingen sammenstød. Der er ingen, der er ved at falde overbord, lyder det fra forsvareren, der kræver sin klient frifundet.

De tiltaltes sejlads i havnen stoppede, efter at den 25-årige kolliderede med udlejningsbåden, hvor de to amerikanske kvinder sad sammen med fem andre.

Sammenstødet skete ved Langebro. Bagefter sejlede de tiltalte til Brøndby Havn, hvor de senere blev anholdt.

Flere af de tiltalte har tidligere været straffet. Den hovedtiltalte har to reststraffe på i alt 214 dage. De fire års fængsel, som anklageren kræver, er inklusive den reststraf.

Retssagen fortsætter onsdag. Der forventes at falde dom senere på ugen.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:

TILTALE

Hvad er din pris, Mette?
Annonce:
Annonce:

... MEGA-GALLERI

Annonce:
Annonce: