LIVE: Yahya Hassan erkender at have affyret skud

Provo-poeten tiltalt for 35 lovovertrædelser - følg retssagen her

Skyder Yahya Hassan her en anden, ung mand i foden tilbage i foråret? Det skal Retten i Aarhus i dag tage stilling til.
Følg Krimi

Følg sagen direkte fra retten her:

Retten i Aarhus (Ekstra Bladet): Der er fyldt til sidste plads i retssal 3 i Retten i Aarhus nu, hvor den meget omtalte digter og debattør, Yahya Hassan, langt om længe får sat et foreløbigt punktum i sagen, hvor han angiveligt skød en 17-årig dreng i foden i marts i år.

Skudepisoden i Hasle vest for Aarhus blev kulminationen på en flere måneder lang periode, hvor den nu 21-årige dansker med palæstinensisk baggrund havde været i konflikt med flere personer blandt andet på de sociale medier.

Se mere video på localeyes.dk

Yahya Hassans beskikkede forsvarer, den kendte forsvarsadvokat Michael Juul Eriksen, sagde i forrige uge til Ekstra Bladet, at hans klient formentlig vil erkende sig skyldig i de fleste af de i alt 35 forhold i det ni sider lange anklageskrift. Disse forhold omhandler forskellige overtrædelser af færdselsloven, ligesom den unge mand også tiltales for at have stjålet en drink på baren 'Under Masken' i det centrale Aarhus.

Derfor går Yahya med skudsikker vest.

Overtrædelserne af færdselsloven indeholder blandt andet kørsel uden kørekort, kørsel i påvirket tilstand (hash), forsøg på at stikke af fra politiet og at køre over for rødt lys.

Til gengæld er det mere usikkert, hvordan Yahya Hassan forholder sig til anklagen om at have skudt en 17-årig dreng i foden og låret.

Yahya Hassan virker rolig og fattet i det tætpakkede retslokale, hvis omgivelser bryder med hans efterhånden halve år i en celle i Aarhus Arresthus. Yahya Hassan blev anholdt og varetægtsfængslet efter skudepisoden 20. marts i år, hvor han ifølge politiet affyrede tre til fem skud.

Tolunay Yildiz hævdede efterfølgende at være blevet skudt af Yahya Hassan. (Video: Claus Bonnerup)

Yahya Hassan tiltales også for at have gemt 4.2 gram hash i sin celle den 4. juni i år, og han føjede yderligere et par forhold til sagen, da han angiveligt kaldte betjente for 'fucking perkere, sjakaler og hyæner' i forbindelse med sin anholdelse.

Digteren skabte sig et opsigtsvækkende gennembrud, da han for knap tre år siden udgav en digtsamling, som satte gang i en hidsig debat om muslimske miljøer i Danmark.

- Jeg er politisk forfulgt - det hele er planlagt af myndighederne, forklarede Yahya Hassan sig godt en måned inden, aktiviteterne omkring hans person for alvor begyndte at eskalere.

En fuldtonet skandale

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.