Annonce:
Annonce:

Livløs mand i Haderslev identificeret

Jagten på en 55-årig savnet mand blev midlertidigt indstillet, da politiet fandt en anden livløs mand, som nu er identificeret

Annonce:
Følg Krimi

Da Syd- og Sønderjyllands Politi i onsdags ledte efter en savnet 55-årig mand, fandt de en livløs mand ved havnen i Haderslev.

Det viste sig dog, at manden, de fandt i havnen, ikke var ham, de ledte efter.

Nu er han endelig identificeret, og de pårørende er underrettet. Det skriver TV2.

Ikke andre savnede
Da politiet fik bjerget en 50-årig mand i land, skete det efter en eftersøgning med vandsøgshunde i området.

Politiet kunne konkludere, at den 50-årige ikke var den mand, de ledte efter, og det undrede betjentene, da der ikke var andre meldt savnet i området.

- Det er jo ret usædvanligt, at vi eftersøgte en mand og finder en anden mand. Det havde vi svært ved at kapere i første omgang. Det har jeg aldrig prøvet, siger vicepolitiinspektør Jan Rebsdorf, der er leder af Syd- og Sønderjyllands Politis hundeafdeling, til Jydske Vestkysten.

Annonce:

Han fortæller, at ingen af betjentene havde oplevet noget lignende til trods for deres samlede 300 års erfaring.

Politiet oplyser, at der ikke er noget mistænkeligt i forholdet angående den 50-årige, de fandt i havnen, og den efterforskning er derfor afsluttet.

Stadig forsvundet
Hele området, som politiet definerer som nærområdet, er afsøgt, og politiet er derfor stadig på bar bund, hvad angår den savnede 55-årige mand.

- Eftersøgningen er ikke indstillet, men droslet ned. Vi har ikke så mange steder tilbage at lede, siger vagtchef Mads Dammark til TV2.

Politiet vil gerne fortsat afsøge området, hvor de fandt den 50-årige, men der er det nødt til at vente et par dage, da hundene stadig vil kunne lugte den afdøde mand i vandet.

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Mere fra Ekstra Bladet+

Annonce:
Her har Mette Frederiksen tabt stort set alle slag
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:
Annonce:
Annonce: