Annonce:
Annonce:

Livstid for drab: Jaloux fotomodeller i dødelig knivkamp

Strid om ung kvinde fik unge fyre i London til at møde op til duel-lignende træf med knive, jernstænger og machete

Her kan du se video af det voldsomme overfald på modellen, og gerningsmændenes efterfølgende flugt til en trappeopgang. (Video: Metropolitan Police)
Annonce:
Følg Krimi

Et jalousiopgør om en pige i Londons modelmiljø endte i januar med knivdrab på en talentfuld mandlig fotomodel, Harry Uzoka, 25.

Fredag fik hans rival og modelkollega, George Koh, livstid for drabet, hvoraf mindst 25 år skal afsones.

To medskyldige, Mersa Dikanda, 24, og Jonathan Okigbo, 24, fik henholdsvis livstid og 14 års fængsel.

Forud for det brutale drab i London-bydelen Shepherd's Bush havde de to fotomodeller tirret hinanden på Instagram og via sms'er.

24-årig model dræbte sin rival i koldblodigt overfald

Harry Uzoka beskrives som en normalt afslappet type, men indbød selv til den fatale duel. Politifoto
Harry Uzoka beskrives som en normalt afslappet type, men indbød selv til den fatale duel. Politifoto

Dybt fjendskab
Den dræbte Harry Uzoka var i stald hos bureauet Premier Model Management Agency, og han har blandt andet været hyret til opgaver for Mercedes og Levi's, fremgik det under retssagen.

Her blev det også oplyst, at mange regnede Harry Uzoka som den førende sorte mandlige model i Storbritannien. Ofte blev han blot omtalt som 'H'.

Annonce:

Harry Uzoka havde et ry som en person, der hjalp andre på vej i branchen. Heriblandt George Koh.

Ifølge BBC endte det imidlertid med dybt fjendskab mellem de to, da Koh hævdede, at han havde været i seng med Harry Uzokas kæreste, Ruby Campbell, som også er model.

Hen over julen sidste år og begyndelsen af januar kørte raseriet op mellem de to mænd med hidsige udvekslinger over Instagram og sms'er.

Harry Uzoka, der i retten blev beskrevet som en afslappet type, fortalte venner, at han ville 'ordne Koh'.

George Koh var også model, men havde knap så meget succes som Harry Uzoka. Nu kommer han til at gå catwalk mindst 22 år i fangedragt. Politifoto/AP
George Koh var også model, men havde knap så meget succes som Harry Uzoka. Nu kommer han til at gå catwalk mindst 22 år i fangedragt. Politifoto/AP

'Mød op ved stationen'
11. januar skrev Uzoka til Koh: 'Hør her. Mød op ved Bush Station. Det er min sidste besked til dig. Du er fortabt'.

- Jeg kommer, lød svaret fra Koh.

Forud for det duel-agtige møde fik Koh fat i sine to venner, Dikanda og Okigbo.

Fra vinduet i sin bopæl nær det aftalte mødested kunne Harry Uzoka se fjenderne nærme sig, fremgår det af Metropolitan Police's referat fra retsmøderne, som Ekstra Bladet har set.

Annonce:

Sammen med en kammerat fjernede han vægtene fra to vægtstænger og løb ned på gaden med jernstængerne til konfrontationen. Vennen forklarede siden under afhøringer, at han havde forventet en almindelig slåskamp.

Da Koh så Harry Uzoka og hans makker med slagvåbnene, råbte han: 'Er du gal'. I det samme tog han selv to knive frem, mens hans kammerater også hev våben op af tasker, heriblandt en machete.

Hele tumulten blev optaget af CCTV-overvågningskameraer, som findes overalt i London.

De tre nu dømte mænd var bevæbnet med knive og macheter. Politifoto
De tre nu dømte mænd var bevæbnet med knive og macheter. Politifoto

Dolket tre gange
Først blev Harry Uzokas kammerat jaget bort. Derefter omringede de tre mænd topmodellen, som blev stukket tre gange af Koh, herunder en gang direkte i brystet.

Den dolkede mand kunne selv løbe væk, men faldt om kort efter.

Han var stadig i live, da politi og ambulance dukkede op, men godt en time efter blev Harry Uzoka erklæret død - stadig liggende på stedet.

De tre gerningsmænd skjulte sig i en opgang, hvorfra de bestilte en taxa per telefon, som det fremgår af overvågningsvideoen over denne artikel. Et stykke fra stedet delte de sig og forsøgte at holde sig skjult de følgende dage.

Annonce:

George Koh aflyste alle aftaler og forsøgte at slette bestillingen af flugt-taxaen, der stod i hans navn. Han lukkede også sin telefon, men tre dage efter meldte han sig på en politistation.

De to andre blev anholdt i de efterfølgende dage.

George Koh hævdede, at han havde stukket i selvforsvar, og at han natten inden opgøret var blevet truet af venner til Harry Uzoka. Det reddede ham ikke fra en livstidsstraf.

Jonathan Okigbo (tv) fik 14 års fængsel, mens Mersa Dikanda fik livstid, hvoraf mindst 22 år skal afsones. Politifoto
Jonathan Okigbo (tv) fik 14 års fængsel, mens Mersa Dikanda fik livstid, hvoraf mindst 22 år skal afsones. Politifoto

Afskrækkende domme
- Ingen fængselsstraf bringer nogensinde Harry tilbage, men jeg håber, at dagens dom vil give hans familie lidt fred i sindet og lukke denne frygtelige sag, siger kriminalefterforskeren Devan Taylor fra drabsafdelingen ved Metropolitan Police i London i en kommentar til dommen.

- Harrys lovende karriere fik en brat ende på grund af denne ligegyldige strid med tre brutale fyre, tilføjer kriminalmanden, som håber at de hårde domme får en afskrækkende virkning overfor alle, der går rundt med våben i den britiske hovedstad.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:
Bandidos skal bekæmpes hårdt og med alle midler
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce: