Livstid for hash? Dommens dag for rockerveteran

Otte på anklagebænken i sag om hashliga, der ifølge politiet kontrollerede to boder i Pusher Street

Jørgen 'Fehår' Rinke (i midten) Rinke med sin forsvarer (tv). Rockeren risikerer at få udløst sin livstidsdom i sagen, hvor han er tiltalt som hashbagmand. Foto: Jonas Olufson.
Jørgen 'Fehår' Rinke (i midten) Rinke med sin forsvarer (tv). Rockeren risikerer at få udløst sin livstidsdom i sagen, hvor han er tiltalt som hashbagmand. Foto: Jonas Olufson.
Følg Krimi

Fredag formiddag er det planen, at Københavns Byret afsiger dom i sagen, hvor otte mænd er tiltalt for hver deres rolle i en hashliga, der kontrollerede to af boderne i Christianias Pusher Street.

Alle tiltalte nægter sig skyldige.

Ifølge anklageskriftet var det to Hells Angels-rockere, der sammen med en højrehånd udgjorde hashligaens top. Ifald han kendes skyldig risikerer den ene en ganske lang straf - længere end andre dømte ville få for lignende kriminalitet.

Her er der tale om HA-rockeren Jørgen 'Fehår' Rinke, der i december 2013 blev prøveløsladt i forbindelse med en livstidsdom, han fik i for sin andel i lufthavnsdrabet, der kostede en Bandidos-rocker livet i marts 1996.

Jørgen Rinke og seks af de andre, der er tiltalt i sagen om hashligaen, blev anholdt i begyndelsen af april 2017.

Anklageskriftet beskriver, at hashligaen i en periode fra oktober 2016 og frem til anholdelsestidspunktet tjente gode penge på de to boder i Pusher Street, og dermed er forbrydelsen sket, mens Jørgen Rinke var prøveløsladt.

Finder retten ham skyldig i morgen, kræver anklageren i sagen, Rasmus von Stamm, ham genindsat for videre afsoning af livstidsdommen.



Normalt udløser hash-kriminalitet i den størelsesorden, som ligaen er tiltalt for, en dom på tre til fem år.

Men udløses livstidsdommen fredag, bliver der tale om en dom i en helt anden størrelsseorden. For så genindsættes den dømte i fængslet på den tidsubestemte straf.

Efter en årrække kan afsoneren igen anmode om prøveløsladelse. Dette kan ske en gang om året.

I forhold til videre afsoning af en tidligere dom i forbindelse med en prøveløsladelse, spiller det også ind, at der skal være tale om såkaldt ligeartet kriminalitet.

Altså drab kontra hash.

HA-rocker aflyttet: Hemmelig snak om magt og tæsk i Pusher Street

Derfor argumenterede rockerens forsvarer, Peter Secher, ganske kraftigt, da han forrige uge kom med sin afsluttende procedure i sagen.

- Jørgen er dømt for noget, der blev begået for tyve år siden. Han har opført sig pænt og ordentligt under sin afsoning, og retslægerådet har ikke vurderet ham farlig.

- Der er tale om en helt usædvanlig hård straf for ikke-ligeartet kriminalitet, sagde forsvareren ved retsmødet 11. juni.

Forsvarer i sag om rockerhashliga: Knojernssnak var Amager-sniksnak
Tiltalt rocker-veteran om voldssnak: - Det er bare en talemåde

Retssagen begyndte i marts i år. Sagen har inkluderet forskellige former for aflytning, og særligt en har været central for sagen.

Samtalen blev optaget 31. marts og foregik mellem Jørgen Rinke, den medtiltalte LP, der også er HA'er, og så den medtiltalte højrehånd, PG.

De tre snakkede sammen udendørs ved et værksted på Amager, og det er politiets vurdering, at man her drøftede problemer, der opstået i forbindelse med handel med hash i Pusher Street. Der blev også nævnt, at en person på Christiania, kaldet 'borgmesteren', fortjente at smage et knojern.

Det blev ved snakken, og ingen er tiltalt for planlægning af overfald.

Et andet stærkt kort på anklagerens hånd er nogle videoer, hvor dels Jørgen Rinke og dels højrehånden PG ved flere lejligheder henter bundtede penge pakket ind i plastikposer, som en person længere nede i hashligaen havde anbragt under dels et havehus og dels en container på Amager.

Sagen kort: Operation Føniks

Internt i politiet har sagen fået kodenavnet Operation Føniks. Her er otte tiltalt for at have solgt mindst 364 kilo cannabis-produkter. Heraf er en stor del hash, men også joints, skunk og lignende.

Det er foregået i perioden fra 6. oktober 2016 og frem til 4. april 2017, hvor politiet slog til mod den mistænkte hashring tidligt næste morgen.

Politiet mener, at salget er foregået fra mindst to boder i Pusher Street kaldet boderne nr. 24 og nr. 38.

Anklageskriftet beskriver, hvordan de otte tiltalte indtager hver deres rolle i ligaen.

Øverst i hierarkiet befandt – ifølge anklageskriftet – to HA-rockere og deres angivelig højre hånd sig.

Nedefter i ligaens hierarki fulgte de andre. Blandt andet som bestyrer af de to hashboder, mens andre fungerede som håndlangere og kurerer, hvor der blev bragt hash og penge til og fra Pusher Street.

Den ene af de to rockere er HA-veteranen Jørgen ’Fehår’ Rinke, der er prøveløsladt i en drabsdom, og han risikerer at få udløst resten af sin livstidsdom, hvis han kendes skyldig.

To af sagens tiltalte menes også at stå bag et rænkespil, hvor et medlem af Hells Angels skulle have plantet heroin på sig, og at politiet derefter skulle tippes anonymt.

Rænkespillet blev ikke ført til ende, da ukendte ifølge anklageskriftet gav duoen besked om at stoppe.

Denne del af anklageskriftet inkluderer ikke Jørgen Rinke eller den anden HA’er.

Der er afsat 21 retsdage, og foreløbig er det planen, at der dom 29. juni.

Seneste nyt

Det er ikke mere heltemodigt eller bonusværdigt at være sygeplejerske end sosu

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.