60 km/t. op ad bakke kan volde selv gamle biler problemer. Men har man et el-løbehjul til 15.000 kroner, så kan det snildt lade sig gøre.
En 31-årig 'løbehjuls-entusiast' kom i hvert fald fredag eftermiddag stormende op ad Ringgaden ved Silkeborgvej i Aarhus med mellem 50-60 km/t., hvor han kørte slalom mellem cyklisterne.
Det skriver Østjyllands Politi i en døgnrapport.
Færdselsafdelingen havde gennemført en færdselsaktion i området, hvor de fik fat i manden.
Hastighedsgrænsen for el-løbehjul er nemlig 20 km/t., så politiet har beslaglagt el-løbehjulet med henblik på, at retten skal konfiskere det.
--------- SPLIT ELEMENT ---------
Lyt til Ekstra Bladets krimipodcast 'Afhørt' herunder eller i din podcastapp. Det nyeste afsnit handler blandt andet om en mislykket narkohandel i Aarhus, der kostede den 25-årige 'Shmur' livet.