Annonce:
Annonce:

Louise-drabet: Notesbog og tøj skal beslaglægges

28-årig mand anholdt for fem år gammelt drab var i retten

Kriminalteknikere undersøger gerningsstedet efter det voldsomme drab på en 32-årig kvinde. Foto: Kenneth Meyer
Kriminalteknikere undersøger gerningsstedet efter det voldsomme drab på en 32-årig kvinde. Foto: Kenneth Meyer
Annonce:
Følg Krimi

RETTEN I GLOSTRUP (Ekstra Bladet): Politiet skal have lov til fortsat at undersøge flere ting, som de har taget fra den 28-årige mand, der er varetægtsfængslet for det fem år gamle drab på højgravide Louise Borglit i Herlev.

Desuden skal manden indlægges, så han kan mentalundersøges.

Det afgjorde en dommer torsdag eftermiddag.

Stille og roligt gik den 28-årige mand ind i retslokalet fulgt af to betjente. Iført korte bukser og en sort hættetrøje slentrede han med strømpefødder i et par tøfler hen til stolen ved siden af sin advokat.

Anklager Peter Rask oplæste for retten, at man fortsat gerne ville beholde nogle effekter, man har beslaglagt fra den anholdte.

Det handlede blandt andet om nogle hættetrøjer, og nogle artikler fra Billed-Bladet om Louise-drabet. Desuden en papkasse med ting i, men også en notesbog.

Annonce:

Mandens forsvarer Christina Schønsted havde modsat sig fortsat beslaglæggelse. Hun begrundede det blandt andet med, at man havde haft rigelig tid siden anholdelsen i maj, at tøjet var af nyere dato, og at hun ikke bekendt med relevansen i forhold til notesbogen.

Anklageren forklarede, at man ikke endnu kunne afgøre, hvad der eventuelt var relevant for sagen.

Stukket ihjel med 11 knivstik
Den 28-årige blev anholdt og sigtet i starten af maj for det fem et halvt år gamle drab på den 32-årige Louise Borglit.

Hun blev stukket ihjel med 11 knivstik, da hun iført et sæt regntøj luftede hund en fredag aften i november 2016 i Elverparken i Herlev ved København.

Trods en intensiv efterforskning var sagen længe uopklaret. Spor efter gerningsmanden var vasket væk i mørket en silende efterårsregn, og overfaldet og drabet på den højgravide kvinde fremstod helt uden motiv.

Et klassisk omend sjældent fjerndrab, hvor der ikke umiddelbart er en relation mellem offer og gerningsmand. 

Læs om uhyggelige lighedspunkter til et andet fjerndrab her: Louise-drabet: 'Naturligt at kigge på andre uopklarede sager'

Annonce:

Men i det omfattende efterforskningsmateriale og blandt de personer, som blev gennemgået som muligt mistænkte igen og igen, tegnede sig en nagende mistanke rettet mod en bestemt person.

Gerningsstedet fredag den 4. november 2016 i Herlev. Foto: Kenneth Meyer
Gerningsstedet fredag den 4. november 2016 i Herlev. Foto: Kenneth Meyer
 

Han havde blandt andet været mentalt uligevægtig i dagene omkring gerningstidspunktet og havde overfor en psykiatrisk klinikchef sagt, at  'der var sket noget forfærdeligt.' 

Men dengang kunne manden give politiet et alibi.

Anholdt efter hemmelig aktion

Denne mand, en nu 28-årig, blev anholdt den 5. maj i år og sigtet efter en tophemmelig langvarig aktion, der involverede en politiagent. Politiagenten var blevet indsat undercover i rollen som arrestant i det fængsel, hvor den 28-årige nu afsonede en dom for drabsforsøg.

Under samtaler, der blev aflyttet, mellem de to, og under rumaflytning af den 28-åriges celle røbede han ifølge politiets sigtelse oplysninger, som knyttede ham direkte til drabet i Elverparken. En dommer vurderede under grundlovsforhøret, at der var en begrundet mistanke om, at han var skyldig, og at han skulle varetægtsfængsles for drabet på Louise Borglit.

Annonce:

Den 28-årige nægter sig skyldig, men har ikke udtalt sig siden anholdelsen.

Ifølge en tidligere mentalundersøgelse i forbindelse med en anden straffesag blev den tiltalte ikke vurderet som sindssyg, men at han på grund af sin personlighedsmæssige konstitution, tung begavelse og et misbrug blev vurderet til at være psykisk afvigende.

'Yes'

Under det korte retsmøde i dag havde han modsat sig en ny mentalundersøgelse, men forsvarsadvokaten understregede, at der ikke var en protest, hvis det foregik under en indlæggelse.

Det afsagde dommeren en kendelse om, men først spurgte han den 28-årige om han ville sige noget selv.

- Nej, lød det.

- Du er jo sigtet i en meget alvorlig sag, sagde dommeren og den sigtede svarede: - Yes.

Hvorefter dommeren forklarede, at han ville give politiet den fornødne tid til at undersøge effekterne ordentligt, ligesom han afsagde kendelse om mentalundersøelse under en indlæggelse.

Annonce:

Det vil sige, at den 28-årige skal flyttes fra et fængsel til en sikret retspsykiatrisk afdeling.

Læs mere om den anholdte her: Sigtet for Louise-drab: Forbud mod at opsøge mor

   

 

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Ubegrænset Sport
Ekstra Bladet
Så løber du aldrig tør
79
,-
/md.

Mere fra Ekstra Bladet+

Annonce:
Det er uforståeligt, at Pytlick er hoppet på den saudiske sportswashing-vogn

Udforsk Ekstra Bladet+

Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:
Annonce:
Annonce: