Den eskalerende konflikt mellem Bandidos MC og banden NNV betyder nu, at politiet skrider til lukning af deres tilholdssteder.
Rigspolitiets Nationale Efterforskningscenter skrev tidligere i dag, at politiet nu havde mulighed for at lukke opholdsstederne, og kort efter slog politikredsene til og lukkede Bandidos-huse.
I alt ti tilholdssteder for Bandidos er lukket til 11. februar.
Artiklen fortsætter under billedet ...
Brutal gadebande: Derfor hedder de NNV
- Vi har over den seneste tid set en eskalation i konflikten mellem de to grupperinger, og herunder senest med blandt andet brandstiftelse mod et af Bandidos’ opholdssteder i Nordsjælland. Det ser vi på med stor alvor, siger politiinspektør Henrik Sønderby fra Rigspolitiets Nationale Efterforskningscenter.
Rocker-veteran var mål for bilbombe
Det er de enkelte politikredse, der lokalt træffer beslutning om, hvorvidt tilholdssteder kan og skal lukkes.
Det er i medfør af rockerloven, at politiet under visse betingelser kan forbyde personer at opholde sig i en bestemt ejendom, når der verserer en voldelig konflikt mellem rocker- og bandegrupperinger.
Artiklen fortsætter under billedet ...
- Det kan i forvejen være utrygt for borgerne at bo eller færdes tæt på disse opholdssteder, især når der en konflikt mellem grupperingerne. Politiet har gang i en omfattende indsats for at stoppe konflikten mellem de grupperinger og som led i at forebygge en øget eskalering i miljøet, vurderer politikredsene nu, hvorvidt man skal anvende muligheden for opholdsforbud, siger Henrik Sønderby.
Et forbud mod at opholde sig på bestemte adresser kan vare op til 14 dage ad gangen og vil blive offentliggjort på politi.dk.
Københavns Politi oplyser. at forbuddet mod adgang til Speditørvej 5 er trådt i kraft øjeblikkeligt. Det gælder foreløbig til 11. februar.
Også Bandidos-huset i Brøndby er lukket straks og gælder til 11. februar kl. 17. Det kan medføre fængsel i op til to år at overtræde forbuddet.
'Der er en betydelig risiko for et angreb på ejendommen, som blandt andet tjener som opholdssted for Bandidos, hvilket kan være til fare for personer, der bor eller opholder sig i nærheden,' siger Københavns Vestegns politi - og politiet vil nu skærpe patruljeringen i området.
En brand natten til tirsdag hos Bandidos i Helsingør var påsat, og politiet mener, at branden var et led i konflikten mellem Bandidos og NNV.
Artiklen fortsætter under videoen ...
- Det er komplet uacceptabelt, at konflikten har ført til en brandstiftelse, som kunne have resulteret i, at nogen var kommet alvorligt til skade. Alle, der bor og færdes nær tilholdsstederne, skal føle sig trygge, og det er en af årsagerne til, at der er indført opholdsforbud, fortæller politidirektør i Nordsjællands Politi, Jens-Christian Bülow.
Politiet vurderer, at konflikten har varet siden efteråret. Den kulminerede 2. januar med drabet på Cem Kaplan i Hillerød. Han sad i en bil med tre andre NNV-relaterede, den ene anses for bandens 'krigsminister', og han blev såret af skud. En Bandidos-rocker er fængslet for drabet på Cem Kaplan og har delvist erkendt. Der blev affyret 11 skud på stedet.
16. januar var en 51-årig veteran fra Bandidos mål for en bilbombe, der blev fundet monteret under hans BMW på Gyngemose Parkvej i Gladsaxe og uskadeliggjort.