Umiddelbart virker hackernes metoder og værktøjer imponerende stærke efter weekendens store angreb på tusindvis af Windows-computere i 99 lande.
Men historien burde snarere være, at vi som computerbrugere er alt for nemme ofre. Basal viden om hackernes metoder kan nemlig forhindre eller som minimum svække angrebene markant.
Herunder kan lure fem af hackernes værste tricks af og bruge den viden til at beskytte dig bedre.
Hackere lammer verden: Sådan kan du se om du er ramt
Trick 1: Leder efter huller i osten
Et af hackernes vigtigste værktøjer er software, der systematisk scanner enheder som computere, mobiltelefoner og tablets, der er på nettet. Softwaren leder efter huller, der kan udnyttes til at få adgang.
Løsning: Det er dit ansvar at lukke hullerne. Det gør du effektivt ved automatisk at opdatere styresystemet på dine enheder. Og ved at holde den software, du bruger på fx din hjemmecomputer, opdateret til nyeste version.
Britiske hospitaler hacket: Frygter det kan ske i Danmark
Trick 2: Lokker med gratis varer
Det er et af de ældste tricks i 'hackernes håndbog', nemlig at lave gratis software som er meget fristende at lade være med at downloade. Det kan være små hjælpeprogrammer, der er sjove at bruge på dine enheder. Eller services, der giver dig gratis porno eller film og tv-serier. Problemet er bare, at både programmer og film giver dig en uønsket gæst i form af virus og ødelæggende software.
Løsning: Hold dig til anerkendte streamingtjenester og producenter af software, du har tillid til. Gratis på nettet er ofte fup eller ulovligt - og nogle gange begge dele.
Trick 3: Snyder sig til passwords
Det seneste år er mængden af falske mails og sms-beskeder eksploderet. Mange danskere har modtaget beskeder, der ligner noget fra banken, Postnord, Nets og andre af de tjenester, du ofte bruger. Hver gang er målet er få dig til at klikke på et link, føre dig til en falsk side og få dig til at taste dit brugernavn og password ind. Eller endnu værre at inficere din computer, når du er inde på den falske side.
Løsning: Naturligvis kan der være situationer, hvor dit password udløber, og du får en besked. Men beskeden vil normalt vises, når du på almindelig vis logger ind i tjenesten - ikke som en pludselig mail eller sms. Dit bedste forsvar er, at du aldrig klikker på links, der dukker uventet op i en mail eller sms. Føler du behov for at tjekke din tjeneste, så gå direkte til hjemmesiden ved selv at taste den ind. Lad os altid være med at sige ja til systembeskeder om, at nu skal der installeres et program - hvis du er det mindste i tvivl, så klik væk eller tast nej.
Tilfældigt trick kan have bremset massivt cyberangreb
Trick 4: Udnytter din dovenskab
Hvis hackerne skal have glæde af dit password og brugernavn, kan du hjælpe dem: genbrug kodeord og brugernavne på alle dine tjenester. Og lad være med at slå tofaktor bekræftelse på i de mange tjenester, der tilbyder det. Hackerne vil nemlig med glæde teste dit genbrugte brugernavn og password, de har hacket fra en usikker tjeneste eller fået af dig, på alle verdens største tjenester.
Løsning: Der står 'dum' i nakken på dig, hvis du genbruger adgangskoder. Og der står 'endnu dummere', hvis du undlader at bruge tofaktor bekræftelse, der er en ekstra kode, du får sendt til fx din mobil. Uden koden kan man ikke logge ind på tjenester som Facebook og iTunes fra en fremmed computer.
Gode råd: Sådan sikrer du din computer mod hackere
Fik hackerne ram på dig? Derfor skal du ALDRIG betale
Trick 5: Truer sig til penge
Afpresning er den største del af hackernes forretning. Det er nemlig ikke nok at ramme din computer. Der skal også komme penge ud af indsatsen.
Løsning: Betal aldrig - og vi gentager ALDRIG - hackerne. Gør du det, risikerer du selv at blive afpresset igen og måske for større beløb. Men du støtter samtidig en kriminel forretning til at vokse, hvis du betaler. Du skal heller aldrig kommunikere med hackerne eller stole på noget som helst, de skriver, lokker eller truer dig med. Hackerne er kriminelle og intet andet!
Falsk datingprofil lokkede: Nu har Mariann mistet alt