Lydklip afslører ekskærestes del i ulovligt fyrværkeri

Tre tiltalte nægter indblanding i en ulovlig krudtfabrik. Fjerde mand erkender fyrværkeriproduktion og salg

Følg Krimi

En 45-årig mand erkender ved Retten i Odense onsdag, at han producerede og solgte ulovligt fyrværkeri fra marts til december sidste år.

Han påstår imidlertid, at han var alene om at drive den ulovlige fyrværkerifabrik i Krogbølle ved Otterup på Fyn.

Tre andre er tiltalt for at være medproducenter. En af dem er hans tidligere kæreste, som manden indrømmer vidste, hvad han lavede i maskinhallen i Krogbølle.

Som bevismateriale afspiller anklager Klaus Holten Kristensen flere lydklip af telefonsamtaler fra den 45-åriges mobiltelefon, som politiet aflyttede.

Ifølge anklageren fremgår det af telefonsamtalerne, at manden ikke arbejdede alene.

- Der er ikke nogen beviser på, at det er dig. Udlejeren har ringet i nat. Der har været flere biler forbi, siger ekskæresten til den 45-årige og fortsætter:

- Jeg må tage mig en tur til, når det bliver mørk for at skaffe alle papirerne af vejen. Du må ikke indrømme noget. Jeg benægter bare alt. De har slet ikke nogen beviser. Vi bliver nødt til at slå koldt vand i blodet.

I retten nægter både den 45-årige mand og kvinden, at hun var en aktiv del af fyrværkeriproduktionen.

Selv siger den 37-årige kvinde, at hun var imod at producere fyrværkeri og ikke kunne stoppe kæresten i at drive den ulovlige fyrværkerifabrik.

Hun hjalp ham kun med arbejdet på en hjemmeside, hvor mænd kunne flirte med andre kvinder og se dem på webcam.

I andre lydklip omtaler den 45-årige mand også en af de andre tiltalte, en 33-årig mand.

Ud over den 37-årige ekskæreste og den 33-årige mand er også en 24-årig kvinde tiltalt i sagen. De bor sammen med den yngre mand i lokalområdet nær maskinhallen i Krogbølle.

De nægter sig alle tre skyldige i fyrværkeriproduktionen med den 45-årige, der er tidligere straffet for at levere kemikalier til en anden ulovlig fyrværkerifabrik.

I 2011 sprang den i luften og kostede to mennesker livet.

I maskinhallen i Krogbølle fandt politiet under en ransagning i december 795 kilo kemikalier og 9450 færdige kanonslag i hallen, der ligger 100 meter fra beboede huse.

Der ventes dom i retssagen 22. september.

Intet tyder på ro i Dansk Folkeparti

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.