Mads blev stukket ihjel: Drabssigtet tidligere dømt for vold og trusler

Den kun 16-årige dreng, der sidder fængslet for knivdrabet på Mads Skjoldsøge, har allerede en dom på cv'et

Her kan du se tv fra mindehøjtideligheden.

Den 16-årige dreng, der er sigtet og varetægtsfængslet for at have stukket en kniv i hjertet på den 17-årige handelsskoleelev Mads Skjoldsøge, er ikke fremmed i en retssal.

Således blev han tilbage i juni idømt tre måneders fængsel for to tilfælde af vold og efterfølgende trusler. Det fremgår af en dom afsagt 8. juni, som Ekstra Bladet har fået aktindsigt i.

Den 16-årige er dømt for at have slået og sparket tre unge mænd i Hillerød 28. februar i år, hvorefter han truede dem.

Morten Skjoldsøge krammer her sin 17-årige søns tvillingsøster under mindehøjtideligheden for Mads. Foto: Jan Unger Krimi Kniv-dræbt teenagers far: Mads ville være politimand

Den ene fik et slag i hovedet bagfra, den anden fik ligeledes et slag i hovedet, mens den sidste blev sparket på det ene ben og fik to knytnævneslag i tindingen.

Efterfølgende truede den 16-årige til tre forurettede og en fjerde ved at råbe: 'Jeg stikker jer ned', hvilket var egnet til at fremkalde alvorlig frygt hos de fire unge mænd, fremgår det af domsbogen.

Den 16-årige erkendte sig skyldig og blev idømt tre måneders fængsel, som blev gjort betinget med en prøvetid på to år. Det vil sige, at han - hvis han kendes skyldig i drabet på Mads Skjoldsøge - formentlig skal afsone sin voldsom oveni.

Kammerater, forældre og lærere samledes fredag eftermiddag for at mindes den 17-årige handelsskoleelev, der blev stukket ihjel i et frikvarter torsdag i sidste uge. Foto: Jan Unger Krimi Flere kammerater så Mads blive stukket ihjel

Ifølge Ekstra Bladets oplysninger blev den 16-årige han desuden smidt ud af 10. klasse på en skole i Nordsjælland, hvor han var elev, efter han mødte op på skolen med en kniv.

Efterfølgende mødte han igen op på skolen, hvor han truede både lærere og elever. Frederiksborg Amtsavis beretter desuden, at der i løbet af hans folkeskoletid er indsendt flere indberetninger om ham til kommunen.

Ekstra Bladet har været i kontakt med den skole, hvorfra den 16-årige blev smidt ud, men herfra lyder det, at man ikke har nogen kommentarer.

Tæt ved handelsskolen i Hillerød blev handelsskoleeleven Mads ved 13-tiden torsdag dræbt af knivstik. (Foto: Philip Davali) Krimi Løsladt efter knivdrab på 17-årig: Her er hans forklaring

Hvad der gik forud for knivdrabet på Mads Skjoldsøge torsdag i sidste uge er endnu uvist, men ifølge flere vidner, Ekstra Bladet har talt med, skændtes den 16-årige og Mads til en fest weekenden forinden.

Sammen med to andre unge mænd opsøgte den 16-årige ifølge sigtelsen Mads Skjoldsøge på Handelsskolen i Hillerød i et frikvarter torsdag og fik ham til at gå med udenfor.

I en tunnel kort fra skolen blev han stukket én gang i brystet. Kniven ramte hans hjerte og tre timer senere afgik han ved døden. Den 16-årige og en 18-årig kammerat blev fremstillet i grundlovsforhør dagen efter, hvor den 18-årige blev løsladt, mens den 16-årige blev fængslet i fire uger.

Han nægter sig skyldig og nægtede samtidig at udtale sig i grundlovsforhøret.