Madsens ven: Han har gjort noget utilgiveligt

Jens Falkenberg var ikke overrasket over dommen, men vil ikke afvise at besøge sin gamle ven

Peter Madsens ven, Jens Falkenberg, der var med til at bygge Nautilus, fortæller her om, hvordan det var at vidne i retten. Video: Linda Johansen
Følg Krimi

Peter Madsen gode ven gennem mange år, Jens Falkenberg, som også var med til at bygge Nautilus, havde forberedt sig på, at dommen ville falde ud, som den gjorde. Men derfor er det alligevel hårdt.

- Han har fået livstid. Jeg tror, at det er sådan, det skal være. Uanset hvad så har han meget snavsede hænder. Han har under alle omstændigheder gjort noget utilgiveligt. Hvilken slags utilgiveligt og hvordan ved jeg ikke, siger Jens Falkenberg og konstaterer:

- Stakkels Kims forældre.

Han har selv været inde og vidne i sagen og bekræftede blandt andet, at det var meningen, at han på et tidspunkt skulle lave hylder til ubåden. Det var Madsens begrundelse for, at han tog en sav med på ubåden.

Her ses Jens Falkenberg, efter han var inde og afgive vidneforklaring i retten
Her ses Jens Falkenberg, efter han var inde og afgive vidneforklaring i retten
 

- Hvordan har det været at være så tæt på?

- Ubehageligt. Det er lidt som et dødsfald. Min gode dejlige sjove ven Peter er væk, og vores fine, flotte, spændende ubåd skal også væk. Jeg havde gerne været alt det her foruden, siger Jens Falkenberg og fortsætter:

- Når jeg ser Peter, ser jeg jo også bare min ven fra dengang. Det er lidt af en mundfuld rent mentalt og psykologisk at skulle sige, at så er han bare en voldspsykopat, og ham kender jeg så i øvrigt ikke, siger Jens Falkenberg, der ikke er overrasket over, at Peter Madsen ikke reagerede med et udbrud eller med tårer, da han fik sin livstidsdom.

Peter Madsen idømmes livstid

- Det har Peter da også være forberedt på, ligesom jeg og andre har været. De har da godt vidst, hvor det bare hen.

- Hvordan har du det med, at Nautilus skal destrueres?

- Jeg har det ambivalent med det. På den ene side synes jeg, at det er super-ærgerligt, at Nautilus skal ødelægges, fordi den repræsenterer et kæmpe stykke arbejde, og den også er sjov og spændende, og vi har haft en masse gode oplevelser. På den anden siden, så tænker jeg, hvor ville det være passende, at den var, og hvad ville det være passende, at den blev brugt til. Og jeg kan ikke komme på nogen gode svar. Så det er måske også bedst, at den bare forsvinder, siger han.

- Vil du komme til at besøge ham i fængslet?

- Det har jeg ingen anelse om. Jeg kommer ikke til at søge det. Men hvis jeg får en henvendelse fra Peter eller Kriminalforsorgen, om jeg har lyst til en kop kaffe i hotel Gitterly, fordi Peter Madsen gerne vil have besøg, så er jeg sikker på, at jeg tager over og besøger ham om ikke andet så for nysgerrigheden skyld, og fordi det giver en eller anden slags afslutning, siger Jens Falkenberg.

Eksperterne svarer: Hvornår kan Madsen prøveløslades

Mere fra Ekstra Bladet+

Kristendemokraterne ligner efterhånden en abort

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Udforsk Ekstra Bladet+